FCV opruster yderligere

Mere forstærkning er på vej til FC Vestsjælland er tæt på at skrive kontrakt med den 25-årige venstreback Michael Lumb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

FC Vestsjælland ruster sig efter oprykningen til Superligaen med den rutinerede venstreback Michael Lumb.

Den tidligere landsholdsspiller Michael Lumb mangler kun et lægetjek for at kunne kalde sig FC Vestsjælland-spiller i de næste 2 år.

Det skriver Ritzau.

Fra AGF til Bochum

25-årige Michael Lumb har senest spillet forårssæsonen for Bochum i den tyske 2. Bundesliga, hvor det blev til fuld spilletid i næsten alle kampene.

Michael Lumbs professionelle karriere begyndte i AGF, og efter nogle år som stamspiller på superligamandskabet i Aarhus blev han i januar 2010 solgt til storklubben Zenit St. Petersburg.

Opholdet i Rusland blev aldrig den store succes for Lumb, som blev udlejet 3 gange til henholdsvis Feyenoord, AaB og Freiburg.

Hurtig og klog

I 2008 blev Michael Lumb kåret til årets U/21-landsholdstalent, og i motivationen fra Dansk Boldspil-Unions (DBU) landstrænere blev følgende blandt andet nævnt:

- Lumb er en spilstærk back, der med sit gode pasningsspil gør det lettere for hans hold at fastholde spillet på modstandernes banehalvdel.

Ligeledes blev Lumb karakteriseret som en "hurtig spiller med fysisk styrke og kloge indgreb".

Mangler at bestå lægetjek

Michael Lumb har spillet 2 A-landskampe, ligesom han har optrådt på alle ungdomslandshold fra U/16 til U/21 - i alt 28 gange.

Superligaoprykkerne FC Vestsjælland og Michael Lumb er blevet enige om en 2-årig aftale, men han skal dog først bestå et lægetjek, før kontakten vil blive underskrevet.

/Ritzau/

play
trelleborg

Vikingeborg vil på verdensarvsliste – kan fordoble besøgstallet

play
Kildemarkscenteret i Næstved

Tre beboere smittet med britisk coronavariant på plejehjem i Næstved

play
Hans Jørgen Kolmos

Professor om britisk virusvariant på plejehjem: - Bekymrende, men ikke uventet

play
Louise Hvitfeldt Hansen Nykøbing Falster

Corona får flere unge til at føle sig ensomme: - Hele ungdomsårgangen er presset

Se flere