FC Vestsjælland får endnu en underdog

FC Vestsjælland får i næste runde af pokalturneringen endnu en modstander, som de på papiret let burde kunne slå, når de møder Birkerød fra 2. division.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er blevet trukket lod til 3. runde af fodboldens pokalturnering, og det ser ud til, at FC Vestsjælland (FCV) igen får en overkommelig modstander. I hvert fald på papiret.

Birkerød, som Slagelseholdet skal møde, spiller i 2. division, mens FC Vestsjælland ligger i Superligaen.

Knuste Kalundborg GB

Onsdag aften bankede ligaspillerne Kalundborg GB ud af pokalturneringen med en knusende sejr på 9-0. Kalundborg GB spiller i Sjællandsserien, men måske Birkerød fra 2. division, kan give FCV'erne lidt mere modstand.

Kampen skal spilles 1. oktober klokken 16.30 i Birkerød.

Her kan du se, hvem de øvrige lokale hold i pokalturneringen kommer til at møde i 3. runde:

Næstved - Vejle
Nordvest FC - FC Helsingør
Nykøbing FC - Hobro
B93 - Svebølle


Nyhedsoverblik