Farvel til Broløbet: - Det er da synd, hvis det skal være sidste gang

Om ganske kort tid går starten til den sidste udgave af Broløbet. Men håbet om løbets overlevelse lever nu stadig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der har været talrige protester, men det har ikke rykket ved transportminister Ole Birk Olesens (LA) beslutning: Det er slut med motionsløb over Storebæltsbroen.

Det betyder også, at når godt 10.000 løbere i eftermiddag løber over den store bro, så bliver det sandsynligvis for sidste gang.

Og det ærgrer en af de mere kendte deltagere i dagens løb, folketingspolitikeren fra Næstved Magnus Heunicke (S).

quote Når vi har så flotte broer i Danmark, kan vi så ikke en sjælden gang hvert tredje år lave sådan et løb her for så mange mennesker?

Magnus Heunicke (S), folketingspolitiker

- Der er over 10.000 mennesker, der har meldt sig til. Det er da synd, hvis det skal være sidste gang, vi laver det her, siger han.

Populær størrelse

Det er nemlig politikerens indtryk, at Broløbet er en populær størrelse. 

Broløb
Læs også
Seks løb på 19 år: Broløbet lukker og slukker
Broløb
Læs også
Seks løb på 19 år: Broløbet lukker og slukker

- Jeg har talt med rigtig mange, der ryster på hovedet over den beslutning og spørger, om det virkelig kan passe, at vi ikke kan magte at arrangere sådan noget her i Danmark, siger han og tilføjer:

- Når vi har så flotte broer i Danmark, kan vi så ikke en sjælden gang hvert tredje år lave sådan et løb her for så mange mennesker og så mange frivillige?

quote Vi har diskuteret det i Transportudvalget, og vi er simpelthen ikke enige

Magnus Heunicke (S), folketingspolitiker

Ikke enig med minister

Transportministeren har forbudt løb over Lillebæltsbroen og Storebæltsbroen, blandt andet fordi Vejdirektoratet vurderer, at der er for stor risiko for trafikale problemer. Og Magnus Heunicke regner ikke med, at ministeren ændrer holdning.

- Vi har diskuteret det i Transportudvalget, og vi er simpelthen ikke enige. Så længe den regering er der, og han er minister, så tror jeg ikke, der er så meget at gøre. Det er hans beslutning og hans ret at tage den beslutning, siger han. 

Starten til den sjette halvmaraton fra Nyborg til Korsør går klokken 16.30. Og folketingspolitikeren glæder sig til at løbe med i det sidste af slagsen – og til at være færdig igen.

- Jeg glæder mig til at komme op på toppen af Østbroen, den høje bro. Når man lige får krydset toppen, så går det bare ned af, og så må jeg da kunne nå hele vejen hjem. Det glæder jeg mig meget til. 

Broløbet
Læs også
Et flertal af danskerne siger ja tak til Broløbet
Broløbet
Læs også
Et flertal af danskerne siger ja tak til Broløbet
morten_boegh_soerensen_._koe.jpg
Læs også
Minister om lukning af Broløbet: - Tour de France kan få dispensation
morten_boegh_soerensen_._koe.jpg
Læs også
Minister om lukning af Broløbet: - Tour de France kan få dispensation

Nyhedsoverblik