Fartkontrol i byzone: Billist kører med 81 kilometer i timen

En bestilt fartkontrol udløser 24 klip til billister med en lidt for tung fod på speederen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgerne på Skælskørvej ved Slagelse havde onsdag bestilt en fartkontrol hos politiet.

Man må maksimalt køre 50 kilometer i timen på vejen, men alligevel kørte mere end hver tiende for stærkt, da politiets fartkontrol stod på vejen mellem klokken 13 og 20 i går.

Den hurtigste billist kørte med 81 kilometer i timen, og 23 andre havde også så meget fart på, at det udløste et klip i kørekortet.

I alt 991 biler passerede politiets fartkontrol onsdag.