Farligt stof i omløb i Slagelse

Politiet advarer mod et ecstasylignende stof, der er i omløb i Slagelse. En 27-årig mand, der tirsdag aften indtog stoffet, svæver mellem liv og død.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ifølge politiet tale om et hvidt pulver, sandsynligvis PMMA. Prøver af det er nu sendt til kemisk undersøgelse på Retskemisk Institut.

Manden prøvede stoffet til en fest i Langes Gård i det centrale Slagelse.

- Vi ved ikke, hvor stoffet er blevet solgt, for ingen ved festen vil udtale sig om, hvor det kommer fra, siger vagtchef Ehm Christensen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Derfor advarer politiet nu bredt mod stoffet, der sælges i små, klare poser med en sort streg på.

Den 27-årige er i overhængende livsfare og indlagt på Slagelse Sygehus, men hans tilstand er så alvorlig, at han måske overflyttes til Rigshospitalet.

/ritzau/


Nyhedsoverblik