Fangeflugt fører til øget sikkerhed - men det kan ske igen

Psykiatrisygehus fik strakspåbud efter voldsom fangeflugt. Trods flere nye initiativer kan ledelsen ikke afvise yderligere flugtforsøg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med en række nye tiltag forsøger ledelsen for psykiatrisygehuset i Slagelse nu at forebygge nye trusler mod personalet. Det sker efter en voldsom fangeflugt tilbage i november. Hændelsen udløste et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, der i alvorlige vendinger kritiserede sikkerheden for personalet.

quote - Det gør ingen forskel, om man har eksterne vagter, scannere eller regler for besøg.

Bo Yde Sørensen, formand, Fængselsforbundet

Fremover skal gæster til patienter fra bandemiljøet sende en ansøgning mindst tre uger før. Derudover skal gæster under selve besøget gå igennem en scanner, hvor personlige effekter skal lægges i en kurv, som scannes, fremgår det af en aktindsigt til TV2 ØST.

Ansøgningen godkendes af en overlæge. Derudover vil man i større omfang benytte sig af vagter fra sikkerhedsfirmaet G4S, fremgår det af et svar til Arbejdstilsynet fra psykiatriledelsen. 

Skal stadig tage imod bandemedlemmer

Under flugten, der fandt sted i november 2019, blev personalet truet med pistoler, og der blev skudt i gulvet. I tilsynsrapporten skriver Arbejdstilsynet, at arbejdet med banderelaterede patienter på afdelingen hverken var planlagt, tilrettelagt eller udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Ledelsen ved psykiatrisygehuset fik 2. december 2019 14 dage af Arbejdstilsynet til at løse kritikpunkterne.

Både ledelsen på sygehuset og regionsrådsformand Heino Knudsen (S) var efter fangeflugten ude at sige, at man ikke længere ønsker at modtage bandemedlemmer i psykiatrien. Foreløbigt må de ansatte på sengeafsnittet SL10 sætte dog deres lid til de sikkerhedstiltag, som psykiatridirektør Michael Werchmeister har sat i værk.

Men nogen egentlig sikring mod nye flugtforsøg, der var anledningen til Arbejdstilsynets besøg, er der ikke tale om, siger psykiatridirektør Michael Werchmeister til TV2 ØST.

- Hvis der sker en lignende hændelse igen, må vi ringe til politiet – vi kan godt passe på folk indefra, men ikke udefra. Disse initiativer er til for at skabe en større sikkerhed for personalet, siger han.

Risiko for nye flugtforsøg

Arbejdstilsynets besøg udsprang netop af et flugtforsøg, hvor en gæst medbragte pistoler i en kageæske. Personalet anede ikke uråd, før pistolerne blev trukket.

Artikel fortsætter under grafik

- Der er risiko for, at de konstaterede problemer med utilstrækkelig forebyggelse af risiko for betydelig fare ved vold, som er relateret til arbejdet, kan have indvirkning på de ansattes fysiske og/eller psykiske sundhed på kort eller lang sigt, skrev Arbejdstilsynet således i rapporten.

Arbejdstilsynets påbud er givet på baggrund af fangeflugten i november og de forbundne risici det gav for personalet. Hvis de her tiltag ikke gør noget for at imødegå en ny rømning, hvordan kan man så tale om at sikkerheden er forbedret for personalet?

- Det er et godt spørgsmål. Der er etableret et arbejdet mellem stat og regioner, hvor jeg håber, vi får fundet løsninger på denne udfordring, siger Michael Werchmeister.

Han henviser til, at der foreløbigt er lagt en handlingsplan, hvor der skal foretages grundigere undersøgelse – herunder psykiatrisk undersøgelse – af personer, der overvejes overflyttet til varetægtssurrogat i psykiatrien.

- Ifølge lovgivningen skal vi tage imod de her personer, siger Michael Werchmeister og tilføjer:

- Med det her tiltag skal en ansat fra psykiatrien være med til at vurdere en person, der overvejes overflyttet til varetægtssurrogat i psykiatrien. En egentlig udredning tager 3-5 uger, så det kan bedst beskrives som at være med til at give dommeren et bedre beslutningsgrundlag, siger han.

I den forbindelse skal det også vurdereres, om der skal være fast vagt, mens man i dialog med politiet vil skabe det bedste grundlag for en vurdering af den person, som skal indlægges.

Læs også
Fange flygtede fra psykiatrisk hospital – nu giver Arbejdstilsynet et strakspåbud til afdelingen
Læs også
Fange flygtede fra psykiatrisk hospital – nu giver Arbejdstilsynet et strakspåbud til afdelingen

Dansk Sygeplejeråd, der organiserer personalet på det retspsykiatriske sengeafsnit SL 10, psykiatrisygehuset i Slagelse, er som udgangspunkt tilfreds med de tiltag som nu bliver sat i værk på selve sygehuset.

Derimod efterlyser hun, at der snart blev sat fokus på, hvilke patienter, der ender på et psykiatrisygehus:

 - Jeg kunne godt ønske mig, at domstole og politi var lidt mere opmærksomme end i november i forhold til, om det er det rigtige sted at anbringe en sådan patient. Der kan det godt være, at nogle patienter burde være indenfor murene (i fængslerne red.), hvor andre med de her nye sikkerhedsforanstaltninger kan være i psykiatrien, siger hun.

Forbund kritiserer

Hos Fængselsforbundet har man svært ved at se, hvordan de anførte tiltag kan være en løsning på at imødegå voldsomme hændelser, som den der udspillede sig i november måned på psykiatrisygehuset i Slagelse.

- Det er ikke nogen dans på roser at sidde inde i et lille arresthus. Vi foreslog allerede i november, at man bør lave en afdeling af psykiatrien indenfor murene, hvor man kan blive overflyttet til psykiatrisk sengeplads i et fængsel. Så har man stadig sikkerheden omkring, og derved lukker man ikke farlige fanger ud, siger Bo Yde Sørensen formand for Fængselsforbundet og tilføjer:

- Det gør ingen forskel, om man har eksterne vagter, scannere eller regler for besøg. Jeg tvivler på, de her personer har nogen intentioner om at overholde regler, og der er intet nyt her, som står til hinder for at de kan ringe på og true med en pistol.

Der er to personalegrupper, som kan håndtere det her. Det er politi og fængselsbetjente, og jeg har svært ved at se for mig, at politiet har ressourcer til at varetage den opgave.

Politi ind som midlertidig hjælp

Justitsminister Nick Hækkerup (S) afviste allerede i december regionsrådsformand Heino Kundsens ønske om at smide de hårdkogte kriminelle ud med det samme.

Dog tilbød justitsministeren en midlertidig håndsrækning.

- Det er en opgave, som regionerne har efter den lov, der er i øjeblikket. Så længe loven er sådan, så skal de løfte den opgave, sagde Nick Hækkerup.

- Men det betyder ikke, at det er en god løsning. Det betyder heller ikke, at vi ikke kan hjælpe dem midlertidigt med, at forholdene bliver bedre. Det kunne være en større tilstedeværelse af vores politifolk, så der er større tryghed.

I den forbindelse er der endvidere blevet igangsat den handlingsplan, som også Michael Werchmeister har sat sin lid til.

Nick Hækkerup
Læs også
Justitsminister erkender sikkerhedsproblem - politi kan skabe mere tryghed i psykiatrien
Nick Hækkerup
Læs også
Justitsminister erkender sikkerhedsproblem - politi kan skabe mere tryghed i psykiatrien

Nyhedsoverblik