Falsk politikvinde forsøgte at skaffe sig personoplysninger

En 40-årig mand blev mandag kontaktet af det, der viste sig at være en falsk politikvinde. Hun forsøgte at lokke personoplysninger ud af ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag blev en 40-årig mand fra Vemmelev kontaktet af en kvinde, der fortalte, at hun var fra politiet. 

Hun kunne fortælle ham, at han havde kørt alt for stærkt i en byzone og nu stod til flere klip i kørekortet og en stor bøde.

Undervejs i samtalen forsøgte kvinden at lokke personoplysninger ud af ham, inden hun helt afbrød forbindelsen. 

Derfor formoder manden, at der var tale om en falsk politikvinde.

Tjek markeringsnummeret

Sagen får da også Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i dagens døgnrapport til at komme med råd til, hvordan man tjekker identiteten på politifolk.

Alle politifolk har nemlig et såkaldt markeringsnummer, som skal oplyses på forlangende. Det er ét bogstav efterfulgt af fire tal. 

Læs også
Læge afsløret i millionsnyd - største enkeltstående sag nogensinde
Læs også
Læge afsløret i millionsnyd - største enkeltstående sag nogensinde

Rådet fra ordensmagten er derfor, at man beder om markeringsnummeret og efterfølgende selv ringer tilbage til politiet. På den måde kan man være sikker på, at den, der er i den anden ende, også rent faktisk er fra politiet.


Nyhedsoverblik