Falck sikrer biler mod kasteskyts

De seneste dages uroligheder i Slagelse og Korsør får nu Falck i Korsør til at sikre deres biler mod kasteskyts som fyrværkeri og brosten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nytårsnat blev en af Falcks brandbiler beskudt med fyrværkeri på Motalavej i Korsør, og episoderne får nu Falck i Korsør til at sikre bilerne yderligere.

Ifølge lederen af Falckstationen i Korsør, Flemming Hansen, vil de i løbet af næste uge sætte en særlig film på ruderne. Den sikrer, at kasteskyts eller fyrværkeri ikke kan sende glassplinter ind i bilerne til de ansatte.

Så sent som i går torsdag blev en af politiets biler udsat for hærværk på Motalavej, da en betjent var ude for at efterforske nytårsaftens uroligheder. Her blev flere ruder i bilen knust.


Nyhedsoverblik