Det er eftermiddag i Kongelyset, og børnene har samlet sig ved bordene under parasollerne. De tegner farverige figurer og småsludrer. De er helt med på de regler, der er i børnehaven, som skal forebygge smitte med coronavirus:
- Man skal hoste herovre, fortæller Hivyar Sabri og peger på sin albue.
Det hjalp, at vi kunne tale på deres sprog, for der var angst og frygt
- Man skal huske at vaske hænder grundigt med sæbe, nyse ind i ærmet og holde afstand, fortæller Oskar Storm Rich.
I Kongelyset har 34 procent af børnene anden etnisk baggrund end dansk og en del er børn med flygtningebaggrund, og da børnehaven og Danmark i marts lukkede ned for at undgå smittespredning med coronavirus, havde forældrene et stort behov for at blive informeret om, hvad der foregik, og hvordan de skulle agere.
Artiklen fortsætter under billedet.
Den slags information bliver givet på institutionens intranet, men da det ikke er alle de tosprogede familier, der kan læse dansk, måtte kommunikationen suppleres. Derfor skulle de modtagepædagoger, der er ansat til at hjælpe børn og familier med flygtningebaggrund godt i gang, når de begynder i institution, være bindeled til udvalgte forældre.
- Der har været brug for at kommunikere direkte til forældrene i telefonen. I den her gruppe af forældre er der nogen, som er analfabeter, og nogle, der ikke har den tekniske know how til at finde ud af at sortere i, hvad der er rigtigt og forkert. Så vi har valgt, at udvalgte familier skulle informeres, fortæller Maria Ringsmose, der er personaleleder for modtagerpædagogerne i Afdelingen for dagtilbud i Slagelse Kommune.
De seneste uger har det været fremme, at etniske minoriteter udgør en stor del af de smittede med COVID-19 i for eksempel Aarhus og Ringsted. I uge 33 var 62 procent af alle smittede i Danmark etniske borgere, viser den seneste opgørelse fra Dansk Serum Institut.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Det hjalp, vi kunne tale deres sprog
I Slagelse har man derfor valgt at gøre noget ekstra for at informere de tosprogede borgere. For eksempel i jobcentrets integrationsafdeling, hvor tolkene har informeret om coronavirus på arabisk via de sociale medier WhatsApp og Viber og på daginstitutionsområdet, hvor modtagepædagogerne har stået for at hjælpe med at forstå og oversætte retningslinjerne.
- Jeg ringede rundt til alle forældrene og spurgte, hvordan de havde det. Jeg fortalte dem om, hvordan de skulle forholde sig, og de var meget bekymrede. De turde ikke komme ud, så jeg forklarede dem, at de kunne gå tur i skoven og på stranden, og om hvilke forholdsregler, de skulle tage, hvis de gik ud, fortæller Sahar Abou Taka, der er modtagepædagog i Slagelse Kommune.
- Det hjalp, at vi kunne tale på deres sprog, for der var angst og frygt, og vi kunne berolige dem og fortælle, hvilke regler de skulle følge. De havde brug for nogle, der kunne forklare, at de ikke skulle være bange og de havde brug for et netværk, supplerer Maha Yassine, der også er modtagepædagog i Slagelse Kommune.
Artiklen fortsætter under billedet.
I TV2 ØSTs sendeområde er der tre kommuner, der har sociale boligområder på regeringens såkaldte ghettoliste. Det drejer sig om Lindholm i Nykøbing Falster, Agervang i Holbæk, Motalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse.
Der er mange etniske danskere, der ikke kan læse, og som ikke forstår skriftlig information
I både Slagelse, Holbæk og Guldborgsund kommuner er der sørget for, at der ligger information på kommunens hjemmeside om coronavirus – og der er sendt materialet ud til kommunens boligsociale kontakter og til deres institutioner.
Brug de tosprogede medarbejdere
Men ifølge Morten Sodemann, der er professor i indvandrermedicin og global sundhed på Syddansk Universitet i Odense, er der behov for at kommunikere direkte med de ansatte, der kan flere sprog, sådan som man for eksempel gør i Slagelse.
- Der er mange etniske danskere, der ikke kan læse, og som ikke forstår skriftlig information. Det gælder om at give dem mulighed for at blive informeret på andre måder, for ellers risikerer man, at de finder misinformation på internettet og i udenlandske medier og laver deres helt egne konklusioner, siger Morten Sodemann.
Artiklen fortsætter under billedet.
At coronavirus rammer etniske minoriteter hårdere, kan have flere årsager.
- De er ansat i nogle frontlinjeerhverv og har tæt og langvarig kontakt med andre mennesker i servicefagene. De er chauffører, hjemmehjælpere og arbejder på fabrikker. Samtidig er de lavtlønnede og har ikke råd til store boliger, så de bor mange mennesker på lidt plads. Derudover er det sproglige et problem.
- Derfor er det en god idé at bruge personer, som de har tillid til og stoler på. De kan formidle kernen i de budskaber, som myndighederne har, for vi ved fra tidligere kampagner, at det ikke virker blot at sætte en plakat op og dele sit budskab på nettet. Så kommunerne har en stor og vigtig opgave her, siger han.
Viden skal deles
Kommunernes Landsforening er enige i, at det er vigtigt at dele de erfaringer, som de 98 kommuner hver især har gjort sig. Der bliver nu oprettet et online-katalog, hvor alle gode ideer og materialer vil blive delt.
- Der er god grund til at få samlet op på de erfaringer, der er gjort, nu hvor vi er seks måneder inde i epidemien og sikre os, at den viden, som kommunerne hver især har oparbejdet, bliver delt. Lokalområder er meget forskellige, så der skal hvert sted være en konkret vurdering af, hvordan man bedst kommer ud til de etniske minoriteter i hvert enkelt boligområde med for eksempel små videoer fra de etniske foreninger eller rundringninger til alle familierne, siger Christian Harsløf, der er direktør i Kommunernes Landsforening.
Artiklen fortsætter under billedet.
I Slagelse har familierne taget rigtig godt imod den hotline, som modtagepædagogerne har stået for.
- Lige da Danmark lukkede ned, kunne jeg godt have brugt 10 modtagepædagoger. Der havde vi en hotline og medarbejdernes telefoner kimede, for der var et kæmpe behov for hjælp til at forstå myndighedernes anvisninger og derefter, da institutionerne åbnede igen, var der behov for at kommunikere om de nye regler og om man måtte sende sit barn afsted og hvordan. Forældrene har taget imod den direkte kontakt med kyshånd og spurgt ind for at være sikre på, om de havde forstået budskaberne rigtigt, fortæller Maria Ringsmose.
