Et spor spærret på Østbroen efter ulykke

To biler er impliceret i en ulykke på Østbroen over Storebælt. Et enkelt spor er spærret, men trafikken glider fint.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En trafikulykke er lige nu skyld i, at et enkelt spor er spærret på Østbroen i retning mod Sjælland.

Det oplyser vagtchef Ove Christoffersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi ved ikke andet endnu, end at to biler er impliceret i ulykken, men at trafikken kører stille og roligt. Der skulle ikke være nogen problemer, siger han.

Det er det højre spor, der er spærret.