Overfor Sjællandske bekræfter firmaets direktør, Mik Hansen, at konkursen er en realitet.
Dan-Palletiser laver robotter, der kan pakke transportpaller, og har ifølge virksomhedens hjemmeside mere end 1.000 robotter placeret på fabrikker rundt om i hele verden. Foruden Vemmelev har firmaet også ansatte i England, Tyskland, Frankrig, Polen og USA samt flere andre lande.
Dan-Palletiser har cirka 100 ansatte, der nu står tilbage i uvished om, hvorvidt de fortsat har jobs. Over for Sjællandske beretter de, at låsene onsdag morgen var skiftet ud, og medarbejderne kunne derfor ikke komme ind.