Endnu en påsat bilbrand i Slagelse i nat

Der blev natten til fredag sat ild til en Toyota i Slagelse. Bilen udbrændte og er bare en i rækken af flere påsatte brande i byen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Endnu en bil er blevet fortid i Slagelse, efter at der natten til fredag blev sat ild til den.

Bilen holdt på Søndermarksvej, da brandvæsen og politi blev tilkaldt klokken 00.48.

- Vi regner med, at den er påsat, eftersom den holdt stille. Så går der ikke bare ild i den, lyder det fra vagtchefen i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Biler og busser

Bilen var en Toyota Celica, og det er ikke den eneste, der har værer udsat for ild den seneste tid.

I sidste uge blev der sat ild til en bil, der holdt i nogle tomme lagerbygninger på Grønningen, og ugen før blev der sat ild i 6 busser. Vagtchefen siger dog til TV2 Øst, at der ikke umiddelbart er noget, der tyder på en sammenhæng mellem brandene.


Nyhedsoverblik