Ekstra møde efter slagsmål med kniv

Skolebestyrelsen på Baggesenskolen i Korsør holder et ekstraordinært møde oven på et slagsmål i en 7. klasse tirsdag, hvor en elev brugte kniv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ugen på Baggesenskolen har været præget af et slagsmål tirsdag, hvor et slagsmål mellem drenge i 7. klasse endte med, at der blev brugt kniv.

Nu vil skolebestyrelsens have et ekstraordinært møde oven på hændelsen, oplyser Vivi Lindhardt, der er uddannelsesdirektør i Korsør Kommune til Sjællandske.

Begyndte med håndsprit

Slagsmålet begyndte, fordi 2 drenge havde hældt håndsprit i en tredje drengs drikkedunk og fået ham til at drikke af det. Det fik en fjerde dreng til at blande sig, og episoden endte med et slagsmål.

På et tidspunkt trak en af eleverne en lille kniv og ridsede en af drengene i maven med den, uden at han dog kom noget alvorligt til.

Tryg ved håndtering

Skolen er siden blevet kritiseret af forældrene for ikke at reagere hurtigt nok. Hverken i forhold til at give dem besked, og heller ikke i forhold til at gribe ind over for drengene. En kritik som skolens ledelse selv har afvist. Selv om uddannelsesdirektøren umiddelbart er tryg ved den måde, skolen har handlet på, er det nu op til skolebestyrelsen at tage stilling til sagen.

- Jeg synes, det er fair, at når der sker sådan noget, så giver det anledning til omtale og refleksion. Nu skal skolebestyrelsen som tilsynsmyndighed så vurdere, om der har været handlet godt og hurtigt nok, siger Vivi Lindhardt til Sjællandske.


Nyhedsoverblik