Efterlyst mand fundet i Korsør

Politiet afblæser efterlysningen af den 75-årige Hans i Korsør. Han er fundet i god behold.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi afblæser søndag eftermiddag eftersøgningen af den 75-årige Hans, som havde forladt sit hjem i Korsør.

Politiet var bekymrede for hans helbred, og ville derfor gerne have kontakt til manden.

Politiet havde efterlyst manden på Twitter - og eftersøgningen var i gang i et par timer, før han blev fundet i god behold.

Han havde opholdt sig ved en kammerat, oplyser politiet.

ARTIKLEN ER OPDATERET
Artiklen er søndag eftermiddag blevet skrevet om, efter den 75-årige mand blev genfundet i god behold.