Efter tilfælde af corona på gymnasium – 100 elever bliver testet for smitte

Tre elever i en klasse på Slagelse Gymnasium er blevet testet positive for corona.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

100 elever er blevet hjemme fra skole for at undgå at sprede smitte på Slagelse Gymnasium.

Det sker efter tre elever i den samme klasse er blevet testet positive for corona, skriver Sjællandske onsdag.

Til TV2 ØST fortæller rektor Lotte Büchert, at ledelsen mandag sendte hele den klasse hjem, som de tre smittede elever går i, og at de øvrige 80 elever selv har vurderet, at de også var i risiko for at være blevet smittet.

- Vi anbefalede, at de blev testet, hvis de havde været under en meter fra nogle af de smittede, fortæller Lotte Büchert.

Hun er glad for, at så mange af eleverne tager situationen alvorligt og isolerer sig i deres hjem, indtil de er blevet konstateret fri for smitte.  

sophieskolen.jpg
Læs også
0.klasser tilbage i skole efter coronasmitte: - Det var et enkeltstående tilfælde
sophieskolen.jpg
Læs også
0.klasser tilbage i skole efter coronasmitte: - Det var et enkeltstående tilfælde

- De er meget ansvarlige og vil ikke bringe smitte med i skole, siger hun og fortæller, at der er flere elever, der allerede er blevet testet og som er vendt tilbage til undervisningen, efter prøvesvaret var negativt.

De elever, der nu er hjemme, får undervisning virtuelt.


Nyhedsoverblik