Efter større aktion i Slagelse - fem personer er varetægtsfængslet

Fem personer er blevet varetægtsfængslet fredag, efter politiet torsdag foretog en større politiaktion rettet mod bandemiljøet i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fem personer med tilknytning til det kriminelle bandemiljø er blevet varetægtsfængslet.

Det sker, efter politiet torsdag eftermiddag var massivt til stede i Slagelse i en større aktion på forskellige adresser i Slagelse.

Læs også
Otte anholdt efter stor politiaktion i Slagelse - fandt penge, narko og våben
Læs også
Otte anholdt efter stor politiaktion i Slagelse - fandt penge, narko og våben

Der blev foretaget ransagning af mere end 25 adresser, og politiet anholdt i den forbindelse otte personer, blev sigtet sigtet for narkotikahandel, ulovlig våbenbesiddelse og ulovlig besiddelse af kniv.

Politiet havde torsdag gang i en større aktion i Slagelse i øjeblikket, hvor de blandt andet har droner i luften.

11 anklagepunkter

Sjællandske var fredag til stede ved grundlovsforhør og hørte sigtelsen blive læst op, inden dommeren besluttede at lukke dørene af hensyn til efterforskningen. 

Der var ifølge avisen 11 anklagepunkter fordelt på de fem anholdte, og omdrejningspunktet for anklagerne var store mængder narkotika - primært hash og kokain, som er fundet på forskellige adresser i Slagelse - herunder på Nansensgade, Bredahlsgade, Mølletorvet og Kierulffsvej.

Der blev også fundet et større pengebeløb, salgsposer, knive, en machete og et magasin til et håndvåben.

Læs også
Politiet er massivt til stede i Slagelse – ransager og anholder flere
Læs også
Politiet er massivt til stede i Slagelse – ransager og anholder flere

Politiet har desuden medtaget en række andre effekter, der nu skal undersøges nærmere.

Artiklen er opdateret:
Clock11. okt 2019, kl. 18:28
Artiklen er opdateret med information om, at de fem personer blev varetægtsfængslet, og Sjællandskes oplysninger fra grundlovsforhøret.

 


Nyhedsoverblik