Efter ny uro på Motalavej - politiet genindfører visitationszone

Efter ny uro i området omkring Motalavej i Korsør bliver der nu igen indført visitationszone.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Om få timer bliver der genindført en visitationszone på dele af Motalavej i Korsør. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en meddelelse.

Senest tirsdag var der meldinger om slagsmål mellem 30-40 personer, som fik politiet til at rykke talstærkt ud til boligkvarteret, der flere omgange har været hjemsted for uroligheder, overfald og slagsmål. 

Visitationszonen indføres fra i dag, onsdag klokken 18 og 14 dage frem til onsdag den 19. august klokken 18. Zonen gælder for et afgrænset område, oplyser politiet, med det formål at forhindre kriminelle handlinger og genskabe trygheden i området.

Læs også
Efter nattens masseslagsmål i Korsør: Politi øger tilstedeværelsen omkring Motalavej
Læs også
Efter nattens masseslagsmål i Korsør: Politi øger tilstedeværelsen omkring Motalavej

- Det er helt uacceptabelt, at vi gentagne gange oplever uroligheder, overfald og slagsmål. Vi genindfører derfor visitationszonen, og vi øger yderligt den politimæssige tilstedeværelse. Disse redskaber har tidligere vist sig effektive i forhold til at holde ro i området, så beboerne kan færdes trygt, siger politidirektør Lene Frank.

quote  Det er helt uacceptabelt, at vi gentagne gange oplever uroligheder, overfald og slagsmål

Lene Frank, politidirektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Politidirektør opfordrer til ro

Visitationszonen betyder, at politiet inden for zonen har lov til at visitere folk efter våben uden på forhånd at have foretaget en sigtelse og uden at have en egentlig begrundet mistanke om, at den pågældende er i besiddelse af våben. For den almindelige borger vil zonen dog ikke have stor betydning.

- Imidlertid skal vi også arbejde med andre løsninger på problemet, så det ikke alene er politiets massive tilstedeværelse, som sikrer roen. Jeg opfordrer selvfølgelig de parter, som er aktive i konflikterne, til at stoppe uroen og dermed med at inddrage et helt boligområde i deres uoverensstemmelser, siger politidirektør Lene Frank og tilføjer:

- Samtidig vil jeg opfordre områdets beboere til at bistå politiet med at få belyst de hændelser, som beboerne er vidner til. På den måde kan vi få gerningsmændene dømt, hvilket i den sidste ende kan føre til, at de bliver udsat af deres lejemål i området.

Læs også
Visitationszone i Korsør - tre anholdelser efter en ellers rolig nat
Læs også
Visitationszone i Korsør - tre anholdelser efter en ellers rolig nat

Politiet kan vælge at forlænge perioden, hvis der er behov og grundlag for det.

Visitationszonen indføres i dette område omkring Motalavej. Grafik Nick Abildgaard.

Senest den 18. juni indførte politiet en visitationszone i samme område efter flere masseslagsmål, knivstikkeri og skyderi i området. Visitationszonen blev ophævet den 9. juli, da politiet mente, at roen var blevet genoprettet i området.

motalavej2.jpeg
Læs også
Boligformand raser efter masseslagsmål: - Så kommer vi ikke af ghettolisten
motalavej2.jpeg
Læs også
Boligformand raser efter masseslagsmål: - Så kommer vi ikke af ghettolisten

Nyhedsoverblik