Efter langvarig konflikt på Motalavej – boligselskab skal mødes med Justitsministeriet

Onsdag skal BoligKorsørs formand Ebbe Jens Ahlgren til møde med Justitsministeriet og Boligministeriet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En konflikt mellem to familier på Motalavej i Korsør har gentagende gange ført til masseslagsmål i boligområdet.

De mange sammenstød skaber utryghed, og i BoligKorsør har man følt sig magtesløs over for konflikten.

quote Jeg synes, det er et samfundsmæssigt problem, når vi som boligorganisation ikke kan sikre gode og trygge omgivelser og rammer for vores lejere, og det kan vi ikke nu

Ebbe Jens Ahlgren (V), formand i BoligKorsør og byrådsmedlem i Slagelse.

Formanden for boligforeningen Ebbe Jens Ahlgren skrev derfor tidligere på måneden et brev til justitsministeren, hvor han udtrykte sit ønske om at få ændret lovgivningen, så boligselskaberne ikke skal vente i årevis på at få lov til at sætte folk, der har begået kriminalitet, ud af deres lejlighed.  

- Jeg synes, det er et samfundsmæssigt problem, når vi som boligorganisation ikke kan sikre gode og trygge omgivelser og rammer for vores lejere, og det kan vi ikke nu, sagde boligformanden dengang til TV2 ØST.

Vil har langt hurtigere sagsbehandling 

Onsdag mødes Ebbe Jens Ahlgren, der også sidder i Slagelse Byråd for Venstre, over Skype med repræsentanter for Justitsministeriet og Boligministeriet. 

Med sig har han to konkrete forslag til, hvordan man kan gøre det nemmere for boligforeningerne at sætte ind over for de beboere, der skaber utryghed og begår kriminalitet.

- Vi vil gerne have en langt hurtigere sagsbehandling, siger Ebbe Jens Ahlgren, der fortæller, at der i dag kan gå op til fire år, fra en person er blevet sigtet i en sag om grov kriminalitet, til boligselskabet kan sætte dem ud af deres lejlighed. 

- De sager bør kunne speedes gennem systemet, siger han. 

Formand: - Det er til grin

I forbindelse med urolighederne ved Motalavej er der flere, der er blevet idømt et zoneforbud. 

quote De burde blive anholdt, komme for en dommer og så blive sat til at afsone med det samme

Ebbe Jens Ahlgren (V), formand i BoligKorsør og byrådsmedlem i Slagelse.

Det betyder, at de ikke må opholde sig i bestemte områder, og overtrædes et sådant zoneforbud bliver man idømt en uges ubetinget fængsel. 

Men ifølge Ebbe Jens Ahlgren, så burde der være kontant afregning, når man overtræder et zoneforbud. 

- De burde blive anholdt, komme for en dommer og så blive sat til at afsone med det samme, siger han. 

Formanden for BoligKorsør fortæller, at som det er lige nu, så kan der gå mere end et år, inden folk skal ind og afsone for overtrædelsen af deres zoneforbud.

- Det er til grin, siger han. 

- Det har de altså ikke respekt for. 

Det handler om ære og hash

Som TV2 ØST tidligere har fortalt, så er konflikten på Motalavej langt fra ny.

Den har rødder tilbage i en flygtningelejr i Libanon, hvor de to familier boede, og den handler både om ære og om mulighed for hashhandel.

Motalavej
Læs også
Familiefejde på Motalavej har stået på siden midten af 1980’erne
Motalavej
Læs også
Familiefejde på Motalavej har stået på siden midten af 1980’erne

E-mails mellem ledelsen i den kriminalpræventive enhed og direktøren for skoleområdet i Slagelse Kommune, som TV2 ØST har fået aktindsigt i, viser, at årsagen til konflikten ikke er entydig.

Det er svært at sige præcist, hvad konflikten præcist handler om. Den indeholder alt lige fra æresproblematikker, stofsalg, klanstrukturer med videre, står der blandt andet i korrespondancen.

Unge bliver presset ud i kriminalitet

Noget af det, der skaber bekymring blandt de kommunale medarbejdere, som arbejder for at mindske kriminaliteten i området, er, at konflikten på Motalavej synes at være æresrelateret.

De giver udtryk for, at nogle af de unge mennesker, der er en del af konflikten, bliver presset ind i den af deres familier og ender med at begå kriminalitet.

Artiklen fortsætter under billedet.

24 personer blev anholdt efter et masseslagsmål på Motalavej den 6. august i år.
24 personer blev anholdt efter et masseslagsmål på Motalavej den 6. august i år. Foto: Lind Foto

Vi har lige nu drenge og mænd, som på papiret er fuldstændigt snorlige, men som for eksempel er varetægtsfængslede, smidt ud af skolerne og grupperer sig, skriver en medarbejder fra den kriminalpræventive enhed, i en mail til en ekstern konsulent.

Grænsesøgende adfærd og vanvidskørsel

E-mail-korrespondancerne viser også, at nogle af de unge mænd, der har været en del af konflikten på Motalavej, også bliver kædet sammen med den vanvittige kørsel, som mange borgere i Korsør har observeret.

Jeg har været til møder, både formelt og uformelt, særligt omkring en gruppe af unge på den ene side af konflikten, som har haft en meget grænsesøgende adfærd. Det så vi blandt andet omkring jul og nytår – og for eksempel omkring vanvidskørsel, står der i en mail til lederen af skoleområdet.

Læs også
Vanvidsbilister hærger vejene i Korsør – borgere kræver handling
Læs også
Vanvidsbilister hærger vejene i Korsør – borgere kræver handling

Det er i området mellem Tårnborgvej, Kongebroen, Halsskovvej og Motalavej, der er problemer med vild og ulovlig kørsel, og Trafiksikkerhedsudvalget i Slagelse Kommune mødtes mandag den 31. august for at tage problemet op og samtidig se på en løsning. 

Fred siden midten af august

I løbet af sommeren 2020 har der af flere omgange været masseslagsmål i bebyggelsen omkring Motalavej.

Men efter politiet den 6. august anholdt 24 personer i forbindelse med endnu et slagsmål, har der været ro i området.

Et forsoningsmøde mellem de stridende parter den 9. august ser altså ud til at have haft den ønskede effekt.

Den 19. august udløb den visitationszone, som politiet indførte efter et masseslagsmål den 4. august.

Politiet indførte visitationszone i området her.
Politiet indførte visitationszone i området her. Foto: Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi

Nyhedsoverblik