Edderfugl risikerer at stoppe opførelse af havvindmøllepark

Danmarks første støttefrie havvindmøller tages nu op til overvejelse på ny.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden 2012 har virksomheden European Energy arbejdet på at komme i gang med at bygge en havvindmøllepark ud for Omø i Smålandsfarvandet, men nye oplysninger risikerer nu at blive havvindmølleparkens endeligt. 

Det skriver Berlingske

Avisen er kommet i besiddelse af et brev fra klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) til Folketingets energiordførere. 

quote Det er uhensigtsmæssigt for Danmark som klimaforegangsland, hvis grønne projekter droppes så sent i processen

Knud Erik Andersen, administrerende direktør hos European Energy

Her lyder det, at regeringen og myndighederne vil holde fast i planerne om seks nye fuglebeskyttelsesområder til søs i Danmark. Områderne skal blandt andet beskytte edderfuglen.

Et af dem er Smålandsfarvandet hvor European Energy vil bygge en vindmøllepark, og det vil i første omgang betyde en ende på projektet, for der må som udgangspunkt ikke bygges vindmøller i fuglebeskyttelsesområder.

20 millioner kroner brugt

I april i år bekræftede Miljøministeriet, at Smålandsfarvandet var et af de områder, som regeringen havde udpeget til naturbeskyttelse. Beslutningen har siden været i høring, og i den periode har European Energi arbejdet på at få ændret de planer. 

Dengang havde den private energiudvikler allerede brugt mere end 20 millioner kroner på projektet.

- Med Omø Syd, har vi lagt meget arbejde i at udarbejde et projekt, der tager hensyn til naturen og fuglene samtidig med, at det kan tilføre rigtig meget grøn strøm til Danmark, lyder det fra Knud Erik Andersen, der er administrerende direktør i European Energy, i et skriftligt svar til TV2 ØST.

Læs også
Ænder kan true vindmøllepark - allerede forsinket i fire år
Læs også
Ænder kan true vindmøllepark - allerede forsinket i fire år

- Det er uhensigtsmæssigt for Danmark som klimaforegangsland, hvis grønne projekter droppes så sent i processen. Især fordi vi har brug for, at flere kaster sig ind i klimakampen i stedet for at afskrække folk, så derfor er det her særligt slemt for både naturen og klimaambitionerne i Danmark, hvis projektet ikke bliver realiseret, tilføjer han.

Danmarks Jægerforbund har arbejdet for, at Omø Stålgrunde bør have status af natur- og vildtreservat for netop at undgå havvindmøllerne.
Danmarks Jægerforbund har arbejdet for, at Omø Stålgrunde bør have status af natur- og vildtreservat for netop at undgå havvindmøllerne.

Vindmølleparken vil ifølge direktør Knud Erik Andersen kun fylde to procent af området og ligge i kanten af det, så han havde håbet, at der blev plads til begge dele.

- Det er klart, at det uomtvisteligt bliver sværere nu at skulle bygge i et fuglebeskyttelsesområde. Der er stadig en mulighed for, at havvindmøllerne kan komme op at stå, men det afhænger af den politiske velvillighed til at prioritere klimaindsatsen, da det kun kan lade sig gøre, hvis myndighederne er enige med os i, at havvindmøllerne i lyset af klimakrisen er bydende nødvendige og ikke kan placeres andre steder, siger Knud Erik Andersen.

Særlige bestemmelser kan redde projektet

European Energy har nu et sidste strå at klamre sig til i håbet om at kunne opføre vindmøllerne ud for Omø. Der er nemlig en såkaldt undtagelsesbestemmelse, som kan gøre det muligt at bygge alligevel. 

Bestemmelsen kan tages i brug, hvis man mener, at der er tale om særlige samfundsinteresser, men det er altså op til politikerne at vurdere, og i European Energy håber Knud Erik Andersen, at de vil benytte sig af muligheden.

Læs også
Jægere vil lave vildtreservat ved Omø
Læs også
Jægere vil lave vildtreservat ved Omø

- Vi mener bestemt, at de danske myndigheder bør kigge nærmere på undtagelsesbestemmelserne. Hvis vi skal nå vores klimamål, så er der brug for, at klima- og naturhensyn tænkes mere sammen, og det bør også medføre, at der i langt højere grad bygges vindmøller i Natura 2000-områder, skriver han i sit svar til TV2 ØST.

- Den danske regering har historisk set fortolket mulighederne for samspil mellem vindmøller og naturbeskyttelse inden for EU-retten meget restriktivt, og der er behov for, at regeringen genovervejer den tilgang i lyset af klimakrisen, slutter han.

Vindmøllerne ved Omø vil kunne producere grøn strøm til 350.000 danske husstande.


Nyhedsoverblik