DSB kører med flere - men indtægter fra kunderne falder

I årets første ni måneder har DSB haft et større salg af de billigere Orange- og Orange Fri-billetter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om flere kører med DSB, så falder passagerindtægterne hos togselskabet.

I årets første ni måneder er DSB's passageromsætning faldet med 49 millioner kroner, svarende til 1 procent i forhold til samme periode sidste år.

Det er sket, samtidig med at antallet af rejser er steget en smule.

dronningen storebælt
Læs også
For 20 år siden rullede det første tog under Storebælt: Folk var skrækslagne
dronningen storebælt
Læs også
For 20 år siden rullede det første tog under Storebælt: Folk var skrækslagne

At DSB's indtægter fra passagerne alligevel ikke er gået frem, hænger blandt andet sammen med, at selskabet har solgt flere af de billigere Orange- og Orange Fri-billetter.

Væsentligt lavere pris over Storebælt

Det har nemlig været med til at give væsentligt lavere gennemsnitspriser på rejser over Storebælt, skriver DSB i en pressemeddelelse.

- Idéen med Orange- og Orange Fri-billetter er at fylde tomme sæder på afgange med ledig kapacitet.

- Orange Fri er en billigere billet, som stadig er fleksibel, hvis kunden er nødt til at ændre afgangstid, skriver DSB i pressemeddelelsen.

Venter at lande resultat tæt på nul

I årets første ni måneder har DSB tabt 31 millioner kroner før skat, hvilket er 369 millioner kroner lavere end i samme periode året før.

Arbejdstog afsporet orehoved
Læs også
Arbejdstog afsporet - færre tog mellem Nykøbing Falster og Ringsted
Arbejdstog afsporet orehoved
Læs også
Arbejdstog afsporet - færre tog mellem Nykøbing Falster og Ringsted

Resultatet i 2018 var dog positivt påvirket af indtægter på 267 millioner kroner fra salget af DSB's kontorejendom på Kalvebod Brygge i København.

Derudover har der i løbet af i år været ekstraordinære udgifter på grund af en reduktion af administrative stillinger.

For hele 2019 venter DSB at lande et resultat tæt på nul.


Nyhedsoverblik