Drenge anholdt for røveri på Motalavej kan blive sat på gaden

De to 16-årige drenge, der er sigtet for et røveri på Motalavej i Korsør, og deres familier kan blive smidt ud af deres hjem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er nultolerance i boligskabet på Motalavej i Korsør, hvor antallet af lovovertrædelserne den seneste tid er blusset op.

Torsdag har politiet anholdt to 16-årige drenge, der er bosiddende på Motalavej, for et røveri i området. De er begge sigtet for at true sig adgang til beboerhuset og stikke af fra stedet med et ukendt udbytte.

Men røveriet kan vise sig at få store konsekvenser for de to drenge, hvis de ender med at blive dømt i sagen. Drengene og deres familier kan nemlig ende med at blive smidt ud af deres lejligheder, oplyser Ebbe Jens Ahlgren, der er formand for Bolig Korsørs godt 3000 beboere i 940 lejemål på Motalavej, til TV ØST.

- Hvis de bor i området og bliver dømt, så har de et alvorligt problem. Vi kan ikke have nogen, der laver problemer i vores område, siger Ebbe Jens Ahlgren.

Han ønsker dog ikke at vurdere, hvorvidt de to familier bliver sat på gaden, før sagen har været for retten. 

img_0312.jpg
Læs også
Politiet anholder to drenge for røveri på Motalavej
img_0312.jpg
Læs også
Politiet anholder to drenge for røveri på Motalavej

- Det er et drastisk indgreb for familierne, man har et ansvar for at opdrage sine børn, siger Ebbe Jens Ahlgren og tilføjer:

- Røveri er en grov lovovertrædelse, så det er en alvorlig sag og ikke acceptabe.

Kendt af politiet

Den ene af drengene blev fremstillet i grundlovsforhør i dag klokken 14.00, mens den anden vil blive fremstillet i morgen fredag. Begge ifølge politiet med krav om varetægtsfængsling.

- Men på grund af drengenes alder kan jeg ikke sige mere på nuværende tidspunkt, siger vicepolitiinspektør Allan Holm til TV ØST.

Der vil desuden være begæret lukkede døre i retten på grund af drengenes alder.


Nyhedsoverblik