Drama i toget - mand overfaldt 16-årig og to DSB-ansatte

En 45-årig mand fra Slagelse overfaldt i toget en 16-årig mand og to DSB-ansatte med knytnæveslag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En togtur udviklede sig søndag eftermiddag dramatisk for en 16-årig mand og to DSB-ansatte, der alle blev overfaldet med knytnæveslag fra en 45-årig mand fra Slagelse.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Klokken 13.58 bad DSB om assistance fra politiet, fordi der befandt sig en voldelig passager i toget.

quote Den unge mand blev nu tiltalt i nedladende vendinger og fik et knytnæveslag i ansigtet med en mindre flænge på læberne til følge

Midt- og Vestsjællands Politi

DSB-personalet tilbageholdt manden på perronen på Ringsted Station, indtil politiet tog over. Her blev den 45-årig mand anholdt og sigtet for vold.

Manden ville have penge

Balladen begyndte på Slagelse Station, hvor den 16-årige mand fra Helsingør var ved at sætte penge ind på sit rejsekort. Den 45-årige mand havde henvendt sig til den 16-årige og spurgt om penge, hvilket den unge mand havde afvist.

Den 16-årige var efterfølgende steget på toget med nogle venner, og den 45-årige mand havde pludselig sat sig ved siden af gruppen og igen bedt om penge.   

afsprringpolitijpg
Læs også
Fandt kvæstet kvinde i fodgængerfelt - politiet er på bar bund
afsprringpolitijpg
Læs også
Fandt kvæstet kvinde i fodgængerfelt - politiet er på bar bund

- Den unge mand blev nu tiltalt i nedladende vendinger og fik et knytnæveslag i ansigtet med en mindre flænge på læberne til følge, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

To DSB-ansatte blev herefter tilkaldt, fordi manden havde udvist truende adfærd. Det var en 44-årig kvinde og en 43-årig mand, der begge også fik tildelt knytnæveslag af manden med mindre skader til følge.

Efter den 45-årige mand var blevet anholdt af politiet på Ringsted Station, blev han bragt til politistationen i Roskilde og afhørt om vold samt vold mod nogen i offentlig tjeneste.

- Efter afhøring til sagerne blev den anholdte anbragt i et arresthus for overnatning, idet anklagemyndigheden vil fremstille ham i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, fordi han i forvejen har flere verserende sager om vold og trussel om vold, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Opdatering
Clock20. jan 2020, kl. 21:20
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at manden er varetægtsfængslet frem til den 13. februar.

 


Nyhedsoverblik