Drabssag ændres til straffesag trods tilståelse

Selv om en 63-årig mor har erkendt at have dræbt sin multihandicappet datter i Skælskør i januar i år, ændres sagen nu fra tilståelsessag til straffesag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sagen om drabet på en 43-årig multihandicappet kvinde i Skælskør kommer ikke til at køre som en tilståelsessag, selv om hendes mor har erkendt at stå bag. Det skriver Sjællandske.

Læs også: Mor dræber handicappet datter med kniv

I januar skar den 63-årige mor dybe snit i sin datters håndled, så hun forblødte og forsøgte efterfølgende at tage sit eget liv også. Først mere end en uge efter drabet fortalte hun sin chef om drabet, som blev anmeldt til politiet.

Læs også: Mor til drabssigtet kritiserer kommune

I grundlovsforhøret langede moren skarpt ud efter Slagelse Kommune, som, hun mener, har syltet hendes datter og undladt at give hende den nødvendige hjælp i et forsøg på at spare penge. Hendes vurdering var, at datterens tilstand blev ringere og ringere på grund af den manglende træning, og hun forklarede, at hun ikke syntes, at hverken datteren eller hende selv skulle være her længere.

Har brug for at finde ud af mere

Trods tilståelsen har hendes forsvarer altså nu valgt at køre sagen som en straffesag.

- Vi skal finde ud af mere om baggrunden for at forstå det, der skete. Det kan man ikke i en tilståelsessag, hvor man ikke kan indkalde vidner, hvilket jeg har gjort, siger Ole Madsen.

Ændringen kommer bag på anklager Henrik Holten, der kalder det en speciel sag.


Nyhedsoverblik