Drab på handicappet datter afgøres i dag

Fredag skal Østre Landsret afgøre, om den er enig i byrettens dom på 11 års fængsel til Anny Hansen, der er dømt for at dræbe sin multihandicappede datter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når Østre Landsret i dag fredag afgør, om Anny Hansen fra Skælskør skal i fængsel i 11 år for at have dræbt sin multihandicappede datter i januar sidste år, så findes der kun en enkelt sag i Danmarkshistorien, der ligner.

Det fortæller P4 Sjælland.

Tre års fængsel i lignende sag

Den dom blev afsagt for 80 år siden, siger formanden for retspolitisk forening, Bjørn Elmquist:

- En mor til et uhelbredeligt sygt barn på tre år blev idømt tre års betinget fængsel i 1934.

- Retsplejeloven giver faktisk mulighed for enten helt at undlade straf eller gøre den betinget i helt særlige tilfælde, siger Bjørn Elmquist til P4 Sjælland.

Dom er ude af proportioner

Da Anny Hansen i sommer blev idømt 11 års fængsel for drabet på sin datter gik der chokbølger gennem retten.

Hendes nye forsvarer, højesteretssagfører Kristian Mølgård siger, at dommen er helt ude af proportioner. Han vil kræve straffen væsentligt sat ned. Bjørn Elmquist forudser, at enten anklageren eller forsvareren vil anke landsretsdommen til Højesteret fordi sagen er så principiel.

Landsretssagen mod Anny Hansen starter klokken 9.30 i dag og dommen ventes afsagt sidst på eftermiddagen,


Nyhedsoverblik