Dødsensfarlig motorvejsstrækning - flere bilister blitzet på kort tid

Der gik ikke mange timer, før politiets ATK-vogn kom på overarbejde på Vestmotorvejen lørdag eftermiddag. 57 bilister blev blitzet på to en halv time.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På trods af at det er et særligt farligt sted på Vestmotorvejen, kørte mange bilister for stærkt lørdag eftermiddag

Det er et særligt område, hvor fartgrænsen er sat ned til 90 kilometer i timen, fordi der sker mange færdselsuheld på netop denne motorvejsstrækning.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Målingen bliver foretaget på motorvejen mellem afkørsel 42 og 43 lige før Storebæltsforbindelsen, hvor rigtig mange tilsyneladende ikke respekterer fartgrænsen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

57 klip på to en halv time

På to en halv time blev der taget 400 billeder, som foreløbig koster 57 klip og to betinget frakendelser af kørekortet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Lige her er det ellers særligt vigtigt, at bilisterne sætter hastigheden ned, fortæller Erik Mather, leder af færdselsafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

quote Netop på Vestmotorvejen sker der alt for mange færdselsuheld i forhold til andre strækninger

Erik Mather, leder af færdselsafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Afkørsel og tilkørsel er lavet, så hvis man kommer med 130 i timen, er det i sig selv en præstation overhovedet at komme ned på motorvejen, siger han.

Netop Vestmotorvejen ved Korsør er et fokusområde for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, fordi der sker mange færdselsuheld motorvejsstrækningen.

- Jeg har været ude til rigtig mange færdselsuheld, som kunne være undgået, hvis man havde fulgt skiltningen, og netop på Vestmotorvejen sker der alt for mange færdselsuheld i forhold til andre strækninger, har Erik Mather tidligere sagt til TV ØST. 

ATK bilen besøger i dag Storebæltsbroen, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på Twitter.


Nyhedsoverblik