DMI advarer mod vindstød af stormstyrke

Det vestlige Sjælland bliver i dag ramt af kuling, og der er risiko for, at broer lukker, lyder det fra DMI.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bor man i Slagelse, Kalundborg eller Odsherred Kommune skal man holde ekstra godt fat på hatte og andre løse genstande i dag.

Ifølge DMI bliver de tre kommuner ramt af kuling, og der er risiko for vindstød af stormstyrke.

Varslingen gælder fra klokken 11 torsdag formiddag til klokken 16.

Storebælt advarer

Ifølge DMI kan blæst af denne styrke blæse tagsten ned, få store grene til at knække og træer til at vælte.

Derfor kan både tog- og biltrafikken blive påvirket af vejret.

Desuden er der stor sandsynlighed for, at broer må lukkes for trafik, når vindstødene kommer op på stormstyrke.

Tidligt torsdag morgen advarer Storebæltsbroen om, at blæsten kan påvirke kørslen, men indtil videre er broen åben. 


Nyhedsoverblik