Disse lokale stærekasser knipser flest i hele Danmark

Stærekasserne i Rosted på Slagelse Landevej er dem, der fanger allerflest fartsyndere i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Slagelse Landevej ser ud, som om den er tegnet med en lineal. Over en strækning på flere kilometer er den lang og helt lige – og den har gang på gang gennem årene været scene for alvorlige færdselsuheld og ulykker.

quote Der har været virkelig mange grimme ulykker på den vej. Samtidig er der i årevis blevet kørt alt for hurtigt

Erik Mather, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Nu viser de seneste tal fra Rigspolitiet, at de to fast opstillede fotofælder - kendt som stærekasser - på landevejen gennem Rosted også er dem, der tilsammen blitzer allerflest bilister i hele landet.

- Det er kedeligt, men det er ikke noget, der overrasker os. Stærekasserne på strækningen står ikke tilfældigt, siger Erik Mather, der er leder af færdselspolitiet hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Der har været virkelig mange grimme ulykker på den vej og også netop i Rosted. Samtidig er der i årevis blevet kørt alt for hurtigt, siger han.

1534355512_udklip_4.jpg
Læs også
Bestil en fartkontrol - nu er politiet kun få klik væk
1534355512_udklip_4.jpg
Læs også
Bestil en fartkontrol - nu er politiet kun få klik væk

Lang lige strækning med mange ulykker

Selvom stærekasserne på Slagelse Landevej til sammen knipser mere end noget andet sted i landet, så vil Erik Mather ikke acceptere en påstand om, at bilisterne i området har tungere speederfod end i resten af landet.

- Jeg tror, at forklaringen på, at så mange knipses på denne strækning, er, at det er en vej, hvor der er rigtig meget trafik, der ikke er lokal.

- En stor del af trafikken fra Storebælt og Vestsjælland mod Sydsjælland og Sydhavsøerne går denne vej. De lokale ved godt, at stærekasserne står der, så det er de øvrige trafikanter, der ikke er opmærksomme på de fastmonterede stærekasser, siger han.

Stærekasse
Læs også
Nye stærekasser på vej: Her skal de stå
Stærekasse
Læs også
Nye stærekasser på vej: Her skal de stå

Komplekst at få folk til at køre ordentligt

Erik Mather sammenligner Slagelse Landevej med Gaabensevej på Falster, hvor der også er opstillet en stærekasse. Denne stærekasse er også blandt de flittigste i Danmark til at knipse – og forklaringen her er nok, at vejen bærer en del af den gennemgående trafik mod færgehavnen i Gedser, vurderer han.

Men selvom begge veje er snorlige med tilsyneladende flere kilometers udsigt, så tør færdselsbetjenten ikke sige, at problemet kan løses ved at sætte gravemaskiner igang med at bygge bump, chikaner, buer og sving på vejen.

- Det er mere komplekst end som så. Havde man ubegrænsede midler og begyndte at bygge vejene om og lavede sving og bump, så kunne det introducere nye problemer, der fører til ulykker. Der er ikke rigtig nogen patentløsning, der kan fixe problemerne, men måske mange små tiltag, som over tid kan reducere problemet med høj fart, siger Erik Mather.

Effekten er meget lokal

Betjenten peger på, at selv om stærekasserne har en lokal effekt på farten på vejen, så forsvinder denne effekt få kilometer efter stærekasserne.

Stærekasse
Læs også
Har stået i en måned - stærekasse smadret
Stærekasse
Læs også
Har stået i en måned - stærekasse smadret

- For nyligt stillede vi en fotovogn op nogle kilometer syd for stærekasserne på Slagelse Landevej. Tallene på fartbilister i den fartkontrol var overraskende høje – der var virkelig mange, der kørte for stærkt. Hvis vi tager de målinger for pålydende, så tyder det på, at de lokale, når de har passeret stærekassen, får lidt tungere speederfod. Og sker det, så er det jo, at fotovogne og manuelle fartkontroller bliver ekstra vigtige, siger Erik Mather.

Der er opsat 20 stærekasser rundt omkring i Danmark – tre af dem står i vores område. De to står med få meters afstand på Slagelse Landevej, hvor de peger i hver sin retning. Det er Vejdirektoratet, der har opstillet og står for driften af stærekasserne i Danmark.


Nyhedsoverblik