De våben blev stjålet

11 tunge maskingeværer, 20 LSV-geværer, 140 militær-geværer samt 35 pistoler er ifølge militære kilder udbyttet af våbenrøveriet på Antvorskov Kaserne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vestsjælland Politi mener, at våbenrøverne, der natten til søndag brød ind på Antvorskov Kaserne, slap afsted med cirka 200 håndskydevåben. Geværer og pistoler. Det skriver Politiken.

Blandt de stjålne våben findes blandt andet de såkaldte LSV-geværer, som kan affyre 600 til 725 skud i minuttet.

Ifølge politiinspektør, Flemming Madsen, slap røverne også væk med bundstykkerne til geværerne, så de altså er fuldt funktionsdygtige.

Ifølge BT's militære kilder er de stjålne våben 11 tunge maskingeværer, som anvendes ovenpå de kampvogne, vi bl.a. ser i Afghanistan. Derudover skal der være tale om 20 LSV-geværer, 140 militær-geværer samt 35 pistoler.

Endelig, ifølge Bt.dk.s kilder er der også stjålet laser-sigter. Derimod er det tvivlsomt, hvorvidt der er stjålet ammunition. Meget tyder på, at det er der ikke.

Det kan endnu ikke bekræftes, men så vidt vides var de tunge våben samlet i en container som skulle sendes ned til de danske soldater i Afghanistan.

LSV-geværet:

LSV står for Let Støtte Våben og er det danske forsvars afløser for det lette maskingevær. LSV'et er dog bygget kraftigere, således det er muligt at afgive vedvarende salver, såkaldt bygeild, hvilket er LSV-skyttens primære opgave.

Læs mere om LSV-geværet


Nyhedsoverblik