Det er Dansk Tennis Forbund, der onsdag fortæller, at det bliver Antvorskovhallen i Slagelse, der skal lægge underlag til kampen.
Ifølge forbundet, så har Slagelse Tennisklubs erfaring med at afholde turneringer spillet ind på valget - ligesom at også kommunens rolle har gjort en forskel.
Kampen skal afgøre, hvilken af de to nationer, som skal forblive på næsthøjeste niveau i Davis Cup-regi, og hvilken som skal degraderes til tredjebedste niveau.
Sidst Danmark og Sverige mødtes i Davis Cup-sammenhæng var i 2013, hvor svenskerne sejrede med 3-2 i Helsingborg.
Svenskerne gæster Slagelse fra den 30. oktober til den 1. november.
/ritzau/