Danmarks smukkeste kvie kommer fra Slagelse

Ved Landsskuet i Herning i weekenden blev Danmarks smukkeste kvie 2018 kåret. Kvien er en Holstein og kommer fra Tøvestensgaarden i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gode ben, en flot pels og de rigtige proportioner var det, der skulle til for at vinde prisen som Danmarks smukkeste kvie ved Landsskuet i Herning i weekenden. 

Alt dét førte til, at en kvie af racen Holstein fra Tøvestensgaarden i Slagelse vandt en særlig pris - nemlig prisen som årets smukkeste kvie blandt omkring 100 andre.

Derudover vandt gården også Danmarks bedste Holstein kvie besætningsgruppe, Danmarks bedste kvie på tværs af alle racer og syv andre ærespriser. 

Danmarks smukkeste kvie 2018.
Danmarks smukkeste kvie 2018. Foto: Tøvestensgaarden

Forberedelse og præcision er vejen frem 

Det er til stor glæde for ejeren Michael Andersen, som kan fortælle, at det kræver lang tids forberedelse og præcision at nå til tops. 

- Vi udvælger de dyr, der skal bruges et år i forvejen. De bliver valgt ud fra, hvordan de ser ud. Det er jo en skønhedskonkurrence for dyr, siger landmand Michael Andersen. 

- Det handler om at fremhæve de gode ting og skjule de mindre gode. Vi klipper derfor kvierne til, der hvor de er brug for det, og retter ud med hår, der hvor de mangler. Derfra er det op til dommerne, fortsætter han. 

Danmarks smukkeste kvie 2018.
Danmarks smukkeste kvie 2018. Foto: Tøvestensgaarden

Fra Roskilde til Herning 

Ved Roskilde Dyrskue tidligere i år vandt gårdens dyr hele 12 priser. 

- Det er once in a life time, sagde Marianne Andersen fra Tøvestensgaarden dengang. Men succesen fortsætter. 

Tøvestensgaarden ved Slagelse vandt 12 priser ved Roskilde Dyrskue.
Tøvestensgaarden ved Slagelse vandt 12 priser ved Roskilde Dyrskue. Foto: TV2 ØST

Mange af de dyr, der var med på Roskilde Dyrskue, var også med til Landsskuet i Herning. 

Det var sjette gang, at gården var med til Landsskuet. Den fine præstation blev kvitteret med en pokal, pengepræmie og et års forbrug af is. 

Læs også
Det sker kun en gang i livet: Stor gård vandt 12 priser ved dyrskue
Læs også
Det sker kun en gang i livet: Stor gård vandt 12 priser ved dyrskue

Nyhedsoverblik