Danmarks sjoveste mand kommer fra Slagelse - har kæmpet for mere komedie til kommunen

Phillip Devantier er født og opvokset i Svenstrup uden for Slagelse. Og så er han netop kåret som landets sjoveste mand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg glæder mig til at vise jer lidt af byen lige om lidt for at vise, at der skal I for fremtiden ikke tage hen.

Den kække bemærkning kommer fra Phillip Devantier, som er født og opvokset i den lille by Svenstrup uden for Slagelse. Og så har han netop vundet DM i Stand-Up.

Han joker blandt andet om livet i provinsbyen og har kæmpet for at få mere komedie til kommunen. I dag lever han af at være komiker, og med DM-sejren håber han at kunne bidrage med ny underholdning til komedieverden.

quote Jeg kan slås til hver en tid. Men ja, jeg er da en flæberøv.

Phillip Devantier, komiker

- Jeg kan tale om at få min første kæreste som 24-årig. Hvor sjovt og hvor hårdt det kan være. For så er der et pres i forhold til børn. Det har man ikke, hvis man havde fået en kæreste som 14-årig. Med mindre man er fra Korsør, lyder det fra komikeren.

Kæmper for mere stand-up

I flere år har Phillip Devantier kæmpet for at gøre mere plads til stand-up og komedie i kommunen.

G-Strengen livemusik
Læs også
Spillested må droppe livemusik efter klager over støj: - Jeg forstår det simpelthen ikke
G-Strengen livemusik
Læs også
Spillested må droppe livemusik efter klager over støj: - Jeg forstår det simpelthen ikke

Han har blandt andet arrangeret comedy nights i byen, men engagementet var ikke helt nok til at være på linje med de store comedybyer i Danmark.

- Jeg tror, nogle byer er tilfredse med at være, som de nu engang er. Da jeg prøvede at sparke noget stand-up i gang i Slagelse, så var det bare ikke ligeså let, som det har været i for eksempel Odense, hvor jeg bor nu, siger Phillip Devantier.

- Ja, jeg er da en flæberøv

Fans er der begyndt at vrimle med, efter han forrige uge stod på scenen til DM i Stand-Up, der blev vist på TV2 ZULU.

Showet førte ham hele vejen til finalen, hvor der var ikke kun plads til grin fra publikum – men også til gråd på scenen.

- Jeg kan slås til hver en tid. Men ja, jeg er da en flæberøv. Når det går godt, begynder jeg altid at græde, men det skal folk da ikke vide, lyder det fra Phillip Devantier.

Dermed kan Phillip Devantier altså kalde sig for Danmarks sjoveste mand.

- Det er ikke rigtigt. Det er en titel, jeg har vundet, men det er ikke rigtigt. Der er mange andre, som ligger forrest i den kø, siger han.


Nyhedsoverblik