Danmarks første demensvenlige apotek ligger i Slagelse

Folk med demens skal have mere hjælp, når de køber deres medicin. Det sørger de nu for i Slagelse med landets første demensvenlige apotek.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Rådhusapoteket i Slagelse er det åbnet et særligt apotek. Her man vil man forsøge at hjælpe borgere, der står og fumler ved kassen eller har glemt at tage varmt tøj på i vintervejret.

Derfor har de nu åbnet dørene op for det første demensvenlige apotek i landet.  

Personalet på Rådhusapoteket i Slagelse har fået undervisning i sygdommen, og hvilke problemstillinger man kan komme ud for med en dement borger. De er desuden blevet undervist i, hvilke udfordringer pårørende til personer med demens døjer med i hverdagen.

- Det er rart at få nogle informationer fra dem, som sidder tæt på de demente og i fællesskab se på, hvad vi kan hjælpe dem med, siger Rådhusapotekets apoteker, Niels Philip Søgaard, til TV ØST.

Skaffer penge til arrangementer for demente og pårørende

Initiativet var på tale allerede i forsommeren, hvor pårørendegruppen til demensramte i Slagelse Kommune fortalte om konceptet.

I slutningen af juni blev der afholdt morgenmøder, hvor personalet blev briefet om demenssygdomme og det har personalet på Rådhusapoteket i Slagelse taget til sig.

- Nu har vi endnu en palet at spille på, når vi skal hjælpe vores kunder. Det er det, vi er her for, siger apotekeren.

Ud over at skaffe demensvenner sørger pårørendegruppen, som står bag initiativet, for penge til foredrag og andre arrangementer for demente og deres pårørende.

Det særlige ved et demensapotek

  • Personalet er undervist i sygdommen
  • Apoteket har et EDB-system, der gør, at man ved hvad kunderne med demens kommer for
  • Kontakt til pårørende

 


Nyhedsoverblik