Cirkuskonkurs dyr for skatteyderne

Skatteyderne bliver den store taber i en konkurs i Dansk Cirkus Produktion ApS, som er en del af koncernen bag Cirkus Arena, og som har adresse sammen med Arena på Årslevvej nord for Slagelse, skriver Sjællandske.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selskabet har i en årrække stået for at producere forestillingerne i Cirkus Arena.

Selskabet ejer ikke noget og havde ved konkursen ingen ansatte. Alt materiel, som Cirkus Arena anvender, tilhører familien Berdinos selskab, Berdino Holding A/S, som har eksisteret siden 1978.

 

Det er SKAT, som har indgivet konkursbegæringen mod Dansk Cirkus Produktion, og kurator i boet, advokat René Rasmussen, oplyser, at SKAT er den altoverskyggende kreditor i selskabet. Han ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge SKAT har til gode. Blot erklærer han, at "beløbet er stort", skriver Sjællandske.

Cirkus Arenas aktiviteter berøres ikke af konkursen. Et nyt selskab står for produktionen.


Nyhedsoverblik