Christina flytter til Danmark for at fotografere hunde, heste og katte

Christina Savage har startet en lille virksomhed op i sit hjem i Slagelse. Hun fotograferer folks hunde, og det er hendes kunder glade for.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter 12 år i England og et job i PR-branchen, har Christina Savage skiftet spor. 

Hun har for nyligt startet sin egen lille virksomhed op i hjemmet i Slagelse, hvor hun tager billeder af folks kæledyr - og specielt hunde. 

- Der er bare rigtig stor forskel på, hvad man selv kan tage af billeder på en telefon, og hvad en proffessionel fotograf tager. Og jeg tænkte, at der var sikkert andre, der gerne ville have billeder af deres hunde, siger Christina Savage og fortsætter:

- Så tænkte jeg: Det er da det - de skal have billeder af deres hunde, og det kan jeg hjælpe dem med. 

Vil fotografere alle hunderacer

Inden for den sidste måneds tid har Christina Savage fotograferet mere end 100 hunde, men hun har en ambition om at fotografere alle tænkelige hunderacer.

Hun har blandt andet fotograferet Izzy, som er et bosnisk gadekryds og Thor, som er en blanding mellem en schæfer og en gårdhund. 

per_hval1.jpg
Læs også
Kajakroer mødte 10 marsvin på morgentur
per_hval1.jpg
Læs også
Kajakroer mødte 10 marsvin på morgentur

Hundenes ejer hedder Katja Poldrugatsch, som bor i Slagelse, og hun er glad for at hun har fået lavet portrætfotos af sine hunde.

- Det er bare sjovt at have et portræt af ens hunde. De lever jo ikke evigt, siger Katja Poldrugatsch, og fotsætter:

- De skal op at hænge på væggen. Jeg tror det bliver ude i min gang. Jeg skal i hvertfald ikke have portrætter til at hænge af dem inde i stuen, slår Katja Poldrugatsch fast.

Christina Savage tager også billeder af heste, katte, børn og familier. Det sker altid udenfor, så dyr og mennesker kan fotograferes i naturlige omgivelser.


Nyhedsoverblik