CFS i Slagelse lukker - 190 mister jobbet

190 medarbejdere på produktionsvirksomheden CFS i Slagelse fik her til formiddag beskeden om, at de mister deres job til foråret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Arkivfoto

Virksomheden, der producerer maskiner til fødevarebranchen, lukker i Slagelse og flytter til Holland. Medarbejderne fik den triste besked på et stormøde torsdag formiddag. Det oplyser flere kilder til TV2 Øst.

Ifølge Sjællandske beskæftiger virksomheden ialt omkring 225 medarbejdere. Omkring 150 af dem, der arbejder i produktionen mister deres arbejde senest til maj.

 

Fra 30. april 2011 til 30. april 2012 vil yderligere 30-40 medarbejdere, der beskæftiger sig med såkaldt ordre-relaterede konstruktions-aktiviteter, miste deres arbejde, fordi også den aktivitet overflyttes til Holland.

 

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra virksomhedens ledelse. Men Arne Pedersen, der er formand for fagforeningen Dansk Metal på Midtsjælland betegner nyheden som "chokerende".

- Det var ikke lige det, vi havde brug for. Det bliver svært for de ansatte. De er jo ikke den første store fyringsrunde, vi oplever i området, siger han.

Der har været en stribe større fyringsrunder i regionen de seneste måneder:

Vestas lukkede fabrikken i Nakskov - det kostede 430 medarbejdere jobbet. Det samme gjorde slikproducenten LEAF i Slagelse, hvor 200 mistede deres arbejde.

Derudover har University College Sjælland, Skagen Sandblæseri i Nakskov, Vakka Kød i Slagelse, Forsvaret, en række kommuner og Region Sjælland uddelt fyresedler.


Nyhedsoverblik