Byrådspolitiker foreslår reklamer for 300.000 kroner til broløb: - Vil tiltrække turister og tilflyttere

Økonomiudvalget skal 25. maj tage stilling til forslaget om, at markedsføre Slagelse Kommune over for løbets op mod 20.000 deltagere og tilskuere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 11. september bliver Broløbet Storebælt skudt i gang. Og står det til Venstres Knud Vincent, skal Slagelse Kommune kaste 300.000 kroner efter markedsføring af kommunen i forbindelse med løbet.

- Vi kan få profileret kommunen, og de ting vi har. Når vi får så mange mennesker til kommunen, så skal vi udnytte, at vi kan fortælle om de muligheder, vi har, siger Knud Vincent.

Til broløbet ventes det, at omkring 15-20.000 deltagere og tilskuere besøger kommunen og Korsør.

Læs også
Broløb udskydes for fjerde gang: - Udfordringen er at holde gejsten oppe
Læs også
Broløb udskydes for fjerde gang: - Udfordringen er at holde gejsten oppe

Håbet er, at profileringen vil trække udefrakommende til byen. Både turister og nye beboere.

- Det er jo et langt, sejt træk, som vi skal udnytte hver gang, der er noget. Gør vi ikke noget, så er vi der, hvor vi hele tiden har været, siger Knud Vincent.

Vil nedsætte udvalg

Forslaget om 300.000 kroner til markedsføring af kommunen i forbindelse med løbet, skal tages op i økonomiudvalget i Slagelse Kommune den 25. maj. 

quote - Vi kan få profileret kommunen, og de ting vi har. Når vi får så mange mennesker til kommunen, så skal vi udnytte, at vi kan fortælle om de muligheder, vi har

Knud Vincent (S)

Her håber Venstre-manden, at der er opbakning til forslaget, og at der efterfølgende bliver nedsat et lille udvalg, som skal gå videre med projektet.

- I det forslag, jeg har stillet, har jeg forestillet mig, at der i det udvalg skal være to politikere og tre udefra – det kan være foreningslivet eller almindelige borgere, som skal se på, hvordan vi skal bruge pengene, siger Knud Vincent.

- Det kan være oplysning på Facebook, bannere – det kan være alt muligt. Det vigtigste er, at vi finder ud af det sammen.

På grund af coronavirus er broløbet blevet udskudt fire gange i år. Sidste år blev løbet aflyst på grund af corona.


Nyhedsoverblik