Butiksejer føler sig chikaneret

På 2 måneder har Benny Svendsens butik på Motalavej i Korsør været udsat for hærværk så ofte, at han kalder det terror. Også personalet er blevet chikaneret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han har kun haft sin forretning i 2 måneder. Alligevel har Benny Svendsen allerede brugt over 35.000 kroner på at reparere ruder, der er blevet smadret af hærværksmænd. Det skriver Sjællandske.

7. november åbnede Benny Svendsen forretningen Dansk Outlet på Motalavej i Korsør. Området har tidligere været plaget af ballademagere, som har stået bag episoder som afbrændinger og chikanering af skoleelever, og nu går det altså ud over Benny Svendsen og hans ansatte.

I sidste uge blev 6 ruder smadret, fordi unge mænd ifølge Benny Svendsen kastede sten ind igennem dem. Og chikaneringen begyndte allerede, da de gik og gjorde klar til at åbne.

- De siger til min kone, at hun skal ansætte en af dem, ellers vil de smadre hende og butikken, siger han til avisen.

Hældte sodavand på personale

Efterfølgende kom de flere gange i butikken, hvor de havde en truende adfærd over for både kunder og personale, og i ét tilfælde hældte de sodavand ud over en ansat.

Benny Svendsen og konen har forsøgt at kontakte politiet, men butiksejeren føler ikke, at der bliver taget hånd om sagen, Ifølge ham er politiet bange for at komme i området, fordi de bliver mødt af personer, der kaster fyrværkeri efter dem.


Nyhedsoverblik