Butiksansatte bliver skærmet mod coronasmitte

I løbet af onsdag har lokale dagligvarebutikker sat nye initiativer i gang for at undgå smittespredning blandt kunder og ansatte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Plexiglas og klistermærker bliver nu taget i brug for at undgå smittespredning i lokale dagligvarebutikker.

I Lidl på Sorøvej i Slagelse er der onsdag blevet monteret afskærmning med plexiglas ved kasserne, der skal sørge for, at der ikke spredes smitte mellem kunder og salgsassistenter.

Der bliver også sat klistermærker på gulvet, der viser, hvor lang afstand der skal være mellem kunderne i køen.

Længere afstand mellem de handlende

På et pressemøde tirsdag aften præsenterede regeringen nye tiltag, der skal sikre at spredningen af coronavirussen mindskes.

Det betød blandt andet at alle restauranter og barer skulle lukke klokken 10.00 onsdag formiddag, men det betød også at dagligvarebutikkerne nu skal sørge for at kunderne ikke kommer til at stå for tæt i deres forretninger.

I Lidl-butikker har man allerede sørget for ekstra rengøring, håndsprit til kunderne og plakater i butikkerne, der opfordrer kunderne til at holde afstand til hinanden.

_dsc3961.jpg
Læs også
Guide: Sådan køber du virus-sikkert ind i supermarkedet
_dsc3961.jpg
Læs også
Guide: Sådan køber du virus-sikkert ind i supermarkedet
Onsdag blev der også sat klistermærker op på gulvet i Lidl, der markerer den afstand, kunderne skal holde
Onsdag blev der også sat klistermærker op på gulvet i Lidl, der markerer den afstand, kunderne skal holde Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Men nu bliver der også sat ekstra ind for at holde kunderne på afstand af hinanden.

Der bliver blandt andet sat klistermærker på gulvet i butikkerne, der viser, hvor tæt man må stå på hinanden i køen, og kæden har også en anden løsning på at undgå, at får folk stimler sammen i lange køer.

- Vi er den discountkæde i Danmark, der i gennemsnit har flest kasser per butik, så vi kan åbne ekstra kasser for at undgå lange køer, fortæller Morten Vestberg, der er head of Corporate Communications i Lidl.

Plexiglas skal beskytte mod smitte

For at undgå smittespredning mellem de ansatte i butikken og kunderne, bliver der i Lidl sat plexiglas op, der skærmer salgsassistenterne, når de sidder i kassen.

Det samme vil ske i samtlige Netto-, Føtex- og Bilka-butikker over de næste dage.

- Det kommer til at tage to til tre dage, før de er oppe i alle butikker, fortæller Kasper Reggelsen, der er pressechef i Salling Group.

I Salling Groups butikker har man allerede lukket bistro-afdelinger og taget andre initiativer for at undgå smittespredning og også her bliver der lavet afmærkninger på gulvene, der viser, hvor tæt man må stå på hinanden i køen.

Kommer til at mangle hænder

Selvom der lige nu er nok mandskab i Salling Groups butikker, så har koncernen allerede søgt flere hænder til at hjælpe, fortæller Kasper Reggelsen.

Det skyldes, at der kan være medarbejdere, der bliver nødt til at holde sig hjemme på grund af sygdomstegn.

- I går slog vi nogle korttidsansættelser i Netto op, siger han og fortæller, at der på under et døgn er mellem 500 og 600 danskere, der har registreret sig, blandt andet en del fra restaurationsbranchen.

- Det er overvældende, siger pressechefen, der håber, at en korttidsansættelse i en af Salling Groups butikker kan være med til at redde økonomien blandt de danskere, der arbejder i brancher, der er hårdt ramt af forsamlingsforbuddet.

Er du i tvivl om regeringens retningslinjer for at undgå smittespredning, så gå ind på coronasmitte.dk og læs mere.


Nyhedsoverblik