Busserne bliver valgt fra i stor stil: - Det er så trist, som det kan være

Efterspørgslen på buskørsel er helt i bund. Hos Ørslev Busser i Vordingborg er tre fjerdedele af trafikken forsvundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ude på landevejene der der langt mellem de store turistbusser. Alene over Storebæltsbroen er mere end hver anden bus forsvundet sammenlignet med sidste år.

Trafikken over broen er ellers efter en større mavepuster i foråret ved at være tilbage på samme niveau, som sidste år. Men hvor personbilerne har gjort comeback i banerne til betalingsanlægget i Halskov, så udeblev 57 procent af busserne i uge 28 sammenlignet med året før, hvor den seneste trafikstatistik er opgjort.

I alt trillede der blot 363 busser over Storebælt i anden uge af skolernes sommerferie mod 839 sidste år.

Busselskab hårdt ramt

Hos Ørslev Busser i Vordingborg, som beskæftiger 150 chauffører, fortæller administrerende direktør, Mogens Pedersen, at trafikken efter at have ramt nulpunktet midt i april endnu kun er oppe på 25 procent af normalen.

quote Nu er det begyndt en smule, men slet ikke hvad det plejer at være

Mogens Pedersen, administrerende direktør, Ørslev Busser

- Det har været lukket helt ned, siden Mette (Frederiksen red.) lukkede Danmark i marts og ind til nu, siger han og tilføjer:

- Nu er det begyndt en smule, men slet ikke hvad det plejer at være. Der har ikke været turstier eller virksomheder, som har været ude at køre. Det har været totalt lukket ned.

-  Det er så trist, som det kan være.

16.000 færre busser

Busvirksomheden har måttet sende samtlige chauffører hjem på lønkompensation i marts og april.

- Det har bestemt ikke været sjovt, siger Mogens Pedersen, som dog senest har kunnet tage nogle af chaufførerne tilbage på en ordning suppleret med a-kasse.

Molslinjen
Læs også
Passagerer vrimler til gratis færger - Molslinjen runder 100.000
Molslinjen
Læs også
Passagerer vrimler til gratis færger - Molslinjen runder 100.000

 - Men den ordning hører jo også op på et tidspunkt, påpeger direktøren, der ind til videre har været forskånet for at skulle massefyre.

- Det er ganske få, vi har skullet afskedige.

Coronakrisen har ind til 12. juli 2020 kostet over 16.400 busser på Storebæltsbroen sammenlignet med året før, svarende til at to ud af tre busser blev holdende i garagen.


Nyhedsoverblik