Brugte eget personnummer til dankortsvindel

Tre unge fra Slagelse brugte deres eget personnummer til svindel på Mobile Pay for 21.000 kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et billede fra begge sider af en persons dankort – og så kunne tre unge mænd fra Slagelse gå i gang med at bedrive dankortsvindel via Mobile Pay.

Det er sagens kerne i en retssag mod de tre, der står anklaget for at have svindlet for sammenlagt 21.000 kroner - penge som Danske Bank nu gerne vil have tilbage.

Det skriver Ekstra Bladet.

Lige så nemt som det var for de unge at komme i gang med svindelen var det dog for politiet at opspore de tre.

De havde nemlig brugt egne navne og personnumre for at bruge kortene på Mobile Pay.

Sagerne fandt sted i efteråret 2015, skriver avisen.


Nyhedsoverblik