¨

Broløb lukker op for flere deltagere – nu kan du løbe fra Sprogø til Fyn

Broløbet Storebælt bliver afholdt den 20. juni 2020. Foto: Sund og Bælt

En kvartmaraton med start på Sprogø tilføjes til Broløbet Storebælt. 6000 flere kan løbe med.

En halvmaraton er ikke for alle.

Men når Broløbet Storebælt til 20. juni nærste år slipper løberne ud på broen mellem Sjælland og Fyn, bliver der mulighed for også at løbe en noget kortere distance.

Ud over de 9.000 pladser, der er til løbere på halvmaratonen, vil der mandag blive sat 6.000 billetter til salg til en kvartmaraton, der får start på Sprogø.

Det er helt unikt, at A/S Storebælt giver lov til, at vi kan komme ind på den del af Sprogø

Per Hansen, løbsleder, Broløbet Storebælt.

- Det er ikke alle, der kan løbe et halvmaraton, det må man jo erkende.  Men der er rigtig mange flere, der godt kan løbe 10,5 kilometer, siger Per Hansen, der er løbsleder for Broløbet Storebælt.

Han glæder sig over, at der bliver åbnet op for, at endnu flere løbere kan være med, når det den 20. juni 2020 bliver muligt at bevæge sig over broen til fods.  

- Det bliver altså rigtig spændende, siger han.

De løbere, der tager en kvartmaraton til broløbet, får mulighed for at se Sprogø helt tæt på.

- Det er helt unikt, at A/S Storebælt giver lov til, at vi kan komme ind på den del af Sprogø. Det er jo ikke noget, man som almindeligt menneske kan, siger løbsdirektøren.

Passer på naturen

Dele af Sprogø er fredet, og for at passe på naturen vil dele af den oprindelige ø, inklusiv det karakteristiske fyrtårn, ikke vil være tilgængeligt for deltagerne.

Løberne på den korte distance løber fra Sprogø til Fyn, mens løberne på den lange distance løber fra Sjælland henover Sprogø til Knudshoved.

Artiklen fortsætter under billedet.

Distancen fra Sprogø til Knudshoved er 10,55 kilometer. Foto: Sund og Bælt

Tilmeldingen til løbet begynder ved midnat natten til mandag den 11. november, og løbsdirektøren håber, at det betyder, der ikke kommer for meget pres på hjemmesiden, når folk skal tilmelde sig løbet.

- Der er nok nogen, der sover, så vi har prøvet på at sprede det lidt ud med tilmeldingerne, siger han.  

- Så vi glæder os meget til at se, hvad der sker i morgen.

Det populære broløbet blev lagt i graven i 2017, da daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) besluttede at forbyde løb oveer Storebæltsbroen.

Det skete på baggrund af en anbefaling fra Vejdirektoratet, som blandt andet baserede deres anbefaling på en generel stigning i trafikken på motorvejene og på et større trafikalt kaos under Lillebælt Halvmaraton i maj 2017.

1. juni i år meldte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dog ud, at han gerne så, at løbet kunne gentages. En lille måned senere var den nye transportminister Benny Engelbrechts (S) første beslutning at tillade løbet igen.

Du kan tilmelde dig løbet her.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App