Brandvæsen kæmper stadig mod flammerne i industribygning

Branden i industribygningen i Korsør blussede i går op. Det forlænger slukningsarbejdet, der ventes at være færdig omkring middag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Brandvæsnet kæmper mandag morgen stadig mod en større brand i en tom industribygning på Lilleøbakken 10 i Korsør. Branden blussede i går op

Klokken 14.22 slog en forbipasserende alarm til politiet om branden, som udviklede sig kraftigt.

Der er tale om en større bygning, hvor flere lejemål holder til. Der var heldigvis ingen personer i fare i forbindelse med branden, eftersom området er tomt.

Formodes at være påsat

- Alt er under kontrol dernede, men årsagen til branden finder vi ikke i dag. Ifølge brandvæsenet går der flere timer, inden de kan frigive det til os, lød det i går fra vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Men branden blussede alligevel op, og klokken 04.00 i morges forventede brandvæsnet ude på stedet, at slukningsarbejdet vil vare indtil klokken 12.00 i dag.

Området et endnu ikke færdig med at blive undersøgt af teknikere, der skal fastlægge brandårsagen. Men politiet formoder dog, at der er tale om påsat brand.


Nyhedsoverblik