Brandvæsen blev beskudt med fyrværkeri – nu efterforsker politi sagen

En brandmand fra Slagelse Brand og Redning blev beskudt med fyrværkeri nytårsaften. Nu sættes der en efterforskning i gang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nytårsaften blev en brandmand fra Slagelse Brand og Redning skudt efter med fyrværkeri, da han var i gang med at slukke en containerbrand i byen.

Læs også
Brandfolk blev beskudt med fyrværkeri: - Det er ikke fair, at vi skal angribes på den måde
Læs også
Brandfolk blev beskudt med fyrværkeri: - Det er ikke fair, at vi skal angribes på den måde

Efter TV2 ØST viste billederne fredag, sætter Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi nu en efterforskning i gang.

- Først og fremmest bliver jeg harm fordi de her brandfolk, der er sat i verden for at hjælpe folk med at bekæmpe ildebrande. Det, at andre så synes, at man skal angribe dem, det synes jeg på ingen måde er acceptabelt, siger Kim Kliver, politiinspektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

quote Lige pludselig kommer der nogle bomberør, som sprænger lige foran hovedet på en af vores brandfolk

Michael Gravgaard, indsatsleder i Slagelse Brand og Redning

Blev ramt pludseligt af bomberør

Michael Gravgaard var en af de brandfolk fra Slagelse Brand og Redning, der var til stede i Slagelse, da han og hans kollegaer var i færd med at slukke en brand og pludselig blev beskudt af fyrværkeri.

- På Søndermarkvej bliver vi kaldt ud til brand i en papircontainer, og da vi kommer frem er der lidt ild i papircontaineren. Containeren er lige blevet tømt dagen forinden, så der er ikke ret meget i den. Men det brænder lidt, og det går vi selvfølgelig i gang med at slukke, siger han til TV2 ØST.

To containere
Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

- Imens vi er i gang med at slukke papircontaineren, er der fred og ro. Men lige pludselig ud af det blå, kommer der nogle bomberør, som sprænger lige foran hovedet på en af vores brandfolk, som står og er ved at slukke den her papircontainer, siger indsatsleder Michael Gravgaard.

Brandfolkene blev pludselig angrebet af bomberør nytårsnat, da de var i færd med at slukke en brand.
Brandfolkene blev pludselig angrebet af bomberør nytårsnat, da de var i færd med at slukke en brand.

Politi undersøger nu videomateriale

TV2 ØST fortalte om episoden fredag og viste billeder fra hændelsen. Det fik politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til at fare op i det røde felt og igangsætte en efterforskning.

quote Vi synes ikke, at det på nogen måde er acceptabelt, at man fyrer fyrværkeri af med nogle mennesker, der er på arbejde

Kim Kliver, politiinspektør Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Vi har fået indhentet noget videomateriale, som vi er færd med at gennemgå. Alt det her arbejde er vi selvfølgelig meget optaget af. Det skulle gerne føre os frem til de her gerningsmænd, for vi synes ikke, at det på nogen måde er acceptabelt, at man fyrer fyrværkeri af med nogle mennesker, der er på arbejde i din og min interesse, siger Kim Kliver.

Brandvæsenet fra Slagelse Brand og Redning blev beskudt med fyrværkeri nytårsaftensnat, da de var i færd med at slukke en brand.
Brandvæsenet fra Slagelse Brand og Redning blev beskudt med fyrværkeri nytårsaftensnat, da de var i færd med at slukke en brand. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Brandmand: - Det er ikke fair. Vi komme for at hjælpe folk

Både brandvæsen og politi råber nu vagt i gevær og sætter alt ind for at finde gerningsmændene.

- Jeg tænker, at det er ikke fair. Vi kommer for at hjælpe folk, og vi kommer for at slukke de brande, der måtte opstå i held og i uheld. Og vi kommer i yderste konsekvens også for at redde folks liv, hvis de er i fare, og det vil vi da gerne have nogenlunde fred og ro til, siger Michael Gravgaard.

- Jeg synes, at gerningsmændene skal stå til ansvar. De skal stilles for en dommer, og så må de forklare sig. Jeg kan ikke se, at man kan have en god forklaring på, hvorfor man synes, det er i orden at skyde efter brandfolk, som er din og min sikkerhed, siger politiinspektør Kim Kliver.

Men hvorfor gjorde politiet ikke noget på aftenen, da det skete?

- Politiet var faktisk massivt til stede i Slagelse og bliver også tilkaldt til den her situation. Men da det er mørkt og de her mennesker ikke har mandsmod nok til at stå til ansvar for deres handlinger, så er de væk. Situationen bliver løst i første omgang og brandvæsenet kan lave den væsentlige opgave de har, nemlig at slukke ilden.


Nyhedsoverblik