Brandskader tvinger børnefamilie til at flytte

Kim Jensen og resten af familien fra Sydvestsjælland blev i nat vækket af flammer fra deres fyrrum. Nu flytter de på grund af brandskaderne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kort før klokken 01.00 i nat blev familien Jensen vækket af en knytnæve, der bankede på deres hoveddør på Lille Egedevej mellem Skælskør og Korsør.

- Vi blev banket op af nogen, der kom kørende forbi vores hus. De sagde, der var ild, så vi ringede vi straks efter brandvæsnet, der hurtigt fik den slukket, fortæller faderen i familien, Kim Jensen, til TV ØST.

Branden var opstået i en sidebygning, og risikerede at nærme sig selve hovedhuset. Der var kun materielle skader, men de får alligevel konsekvenser for familien.

- Det var meningen, at vi skulle holde jul herhjemme med hele familien, men efter branden har vi hverken varmt vand eller el, så i dag flytter vi hjem til mine forældre, siger Kim Jensen.

Forældrene valgte at holde deres to børn hjemme i dag, fordi de slet ikke kunne sove i nat.


Nyhedsoverblik