Brandmænd fotograferes af brandstiftere

De vil ikke selv overvåges, men nu er unge ballademagere begyndt at overvåge de frivillige brandmænd, der kommer for at slukke de påsatte brande som kvarteret omkring Kierulffsvej i Slagelse med alt for jævne mellemrum byder på, skriver Sjællandske.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ud over flere ildspåsættelser ved kvartershuset Oasen på Albert Ibsensvej i den forgangne weekend er de to overvågningskameraer ved butikstorvet på Jacob Dampes Vej blevet revet ned. Det skete - viser optagelserne - søndag mellem klokken 01.50 og 01.55. To andre, måske flere, overvågningskameraer på og ved førnævnte kvartershus er også blevet enten udsat for hærværk eller revet helt ned.

Samtidig er rødderne begyndt at fotografere kommunens frivillige brandmænd med digital- og mobilkameraer. Det sker, når brandfolkene venter på at kunne rykke ind i kvarteret, hvilket som regel først sker, når politiet er ankommet og kan garantere deres sikkerhed.

Det fortæller en brandmand, der ønsker at være anonym.

- Vi har flere gange tidligere holdt standby på Valbyvej og ventet på at kunne køre ind i kvarteret, og så kommer de kørende i deres biler og fotograferer os. Det virker truende og meget ubehageligt. Vi har svært ved at opfatte det som andet end en form for chikane, siger han til Sjællandske.


Nyhedsoverblik