Bortvist for ikke at tjekke sin mail under sygdom

Enhedslisten i Slagelse byråd mener, at ledelsen på et plejecenter i Slagelse har dummet sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kan en arbejdsgiver forlange, at en medarbejder tjekker sin arbejdsmail, mens vedkommende er sygemeldt? Det mener ledelsen på Plejecenter Smedegade i Slagelse tilsyneladende. Og det har ført til, at de har bortvist en mangeårig kvindelig medarbejder. Det skriver Sjællandske.

Enhedslisten i Slagelse byråd forlanger nu, at kommunen beklager bortvisningen, og på mandag vil de have byrådet til at trække bortvisningen tilbage.

- Det er simpelthen grotesk. Det er personalepolitisk uacceptabelt at bortvise mangeårige medarbejdere uden forudgående advarsel. Samtidig er det helt uholdbart, at lederen fyrer en medarbejder under et kort sygdomsforløb, siger Thomas Clausen fra Enhedslisten til Sjællandske.

Sagen drejer sig om en 56-årig social- og sundhedsassistent, som har været på plejecentret i 19 år. Hun havde ifølge Sjællandske været syg i tre uger, da hun blev sat fra bestillingen – angiveligt fordi hun i periode ikke havde svaret på en mail fra sin leder, tjekket sin digitale postkasse, og fordi der var uoverensstemmelser i to vagtplaner for den samme måned. Hverken lederen af plejecenteret eller centerchefen på området i kommunen, vil udtale sig om sagen til avisen.

Den pågældende og 56-årige social- og sundhedsassistent havde været ansat på plejecentret i 19 år, men blev sat fra bestillingen den 26. februar i år efter en tre uger lang sygdomsperiode. Det skete, angiveligt fordi hun i sit fravær ikke havde besvaret en mail fra lederen Helle Junker, tjekket sin digitale postkasse, og fordi to vagtplaner for den samme måned ikke talte samme sprog. Den bortviste medarbejde har tidligere været kræftsyg, og gennemgik en opfølgende operation i starten af året.


Nyhedsoverblik