¨

Borgmester besøgte Motalavej

Foto: TV ØST

Slagelse Kommunes nyvalgte borgmester, Stèn Knuth talte fredag med flere beboere på Motalavej i Korsør. De fortalte om deres oplevelser af nytårs-urolighederne.

Containerafbrændinger og udfald mod brandmyndigheder og politi er nok ikke et drømmescenarie for en ny borgmester.

- Jeg håber da, vi hurtigt får et overblik, og så kan få det stoppet, siger Stén Knuth (V), som er Slagelse Kommunes nyvalgte borgmester.

Et uroplaget nytår

Han tog i dag ud til Motalavej, efter området har haft en del uroligheder den seneste tid.

Nytårsnat blev 14 containere brændt af på Motalavej i Korsør. Da brandvlsnet kom for at slukke det, blev de mødt af fyrværkeri, der blev affyrret hen mod brandbilen.

Torsdag fik en politibil så ødelagt nogle ruder, og i TV2 ØST to5sdag aften tog en gruppe unge drenge ansvaret for det og fortalte, at de havde gang i en magtkamp med politiet.

- Det er rigtig ærgerligt. Altså, jeg er ked af at skulle se i fjernsynet, at vi har et område i vores kommune, som brænder på den måde, og som har de udfordringer som det har, siger Stén Knuth.

Beboer: Forældrene har fejlet

I dag snakkede Stèn Knuth så med flere beboere i området om episoderne.

Serdar Savci bor på Motalavej. Han mener, det er forældrene til de ungeballademagere, der har slået fejl:

- Jeg har selv to børn, og de går ikke ud og laver ballade, for de ved, hvordan de skal opføre sig, fortæller han.

Stèn Knuth skal holde møde med politi og brandmyndighede ri næste uge med det formål at se på, hvordan beboerne i området kan få trygheden igen.

02:11 Luk video

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App