Bookmakerne tror på dansksprogede sange til Melodi Grand Prix

Ifølge bookmakerne vinder en 80'er inspireret sang på dansk. Seerne tror på Chief 1 og Thomas Buttenschøn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bookmakerne forsøger altid at have et godt øje på, hvem der er favoritter i diverse konkurrencer, og det danske melodigrandprix er ingen undtagelse.

Skal man følge deres vinderbud er det den 80'er inspirerede gruppe Fyr og Flamme, der med sangen "Øve Os På Hinanden" kommer til at repræsentere de rød-hvide farver ved det europæisk melodigrandprix i maj.

Duoen er nemlig både favoritter til at vinde lørdagens danske melodigrandprix hos spiludbyderne Danske Spil og Unibet.

quote Verden lider af coronatræthed, og vi har brug for godt humør

Per Marxen, pressechef hos Unibet

Per Marxen, pressechef hos Unibet, fortæller, at man oprindeligt anså Chief 1 og Thomas Buttenschøns "Højt Over Skyerne" som favorit, men folkestemningen går en anden vej.

- Havde du spurgt os for nogle uger siden, da vi åbnede for odds, havde vi sagt Buttenschøn og Chief 1. Det er erfarne kræfter, og Chief 1 har skrevet vindersange før. Men siden er sangene blevet spillet alle mulige steder som Spotify og i radioen. Og vi må jo følge markedet. Fyr og Flamme og The Cosmic Twins er nu favoritter.

- Verden lider af coronatræthed, og vi har brug for godt humør. Det har den her (Fyr og Flamme, red.) Der er lidt glad i låget over det. Det er retro, og man kunne have hørt det i radioen for 20 år siden, siger Per Marxen.

Mike Tramp, der bor nær Slagelse, stiller også op ved aftenens melodigrandprix med sangen "Everyting is Alright". For 43 år siden vandt han det danske melodigrandprix som en del af gruppen Mabel. I år er han dog ikke storfavorit blandt bookmakerne. På Danske Spil får mange pengene 18 gange igen, men man på Unibet får pengene 25 gange igen.

Mike Tramp, der i dag bor ved Slagelse, stiller op til melodigrandprix med sangen "Everything is Alright".
Mike Tramp, der i dag bor ved Slagelse, stiller op til melodigrandprix med sangen "Everything is Alright". Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Cheif 1 og Buttenschøn favoritter blandt seerne

Lytter man derimod til den almindelige borger, der altså lørdag kan stemme på sin favorit, er det samarbejdet mellem Chief 1 og Thomas Buttenschøn, der kommer til at løbe med sejren.

Voxmeter har fået 800 repræsentativt udvalgte personer til at lytte til de otte sange og bedømme, hvilken sang de ville stemme på.

Her er årets otte melodigrandprix-deltagere:

Her følger et overblik over de otte artister, der lørdag aften skal dyste ved Dansk Melodi Grand Prix 2021.

  • Nanna Olivia - "Hvileløse hjerter".
    Tekst og musik: Anna David, Nicolai Levring & Casper Sørensen.

  • Fyr & Flamme - "Øve os på hinanden"
    Tekst og musik: Laurits Emanuel.

  • Chief 1 og Thomas Buttenschøn - "Højt over skyerne".
    Tekst og musik: Chief 1, Thomas Buttenschøn og Nermin Harambasic.
  • Mike Tramp - "Everything Is Alright".
    Tekst og musik: Mike Tramp.
  • Claudia Campagnol - "Abracadabra".
    Tekst og musik: Melanie Wehbe, Emil Adler Lei og Louis Jarto.

  • The Cosmic Twins - "Silver Bullet".
    Tekst og musik: Lise Cabble, Gisli Gislason, Rasmus Duelund og August Emil.
  • Emma Nicoline - "Står lige her".
    Tekst og musik: Jeppe Pilgaard, Jacob Jørgensen, Emma Nicoline Winther Nielsen, Adam Kalwa og Patricia Namakula Mbabazi.

  • Jean Michel - "Beautiful".
    Tekst og musik: Clara Sofie Fabricius, Johannes Nymark, Jesper Hjersing Sidelmann og Andreas Jensen.


Kilde: DR.

Hos lytterne ligger Fyr og Flamme helt i bund.

Unibets Per Marxen understreger, at en lang række faktorer - ud over sangens potentiale - kan spille ind, når først showet er i gang.

- Det, der betyder noget, er, hvordan leveringen er på dagen. Det har vi også set i Eurovision. Det kan være en superfed sang, men den falder igennem, hvis den ikke leveres på en fed måde, siger han.

Fyr og Flamme mest lyttet til

Hos Unibet får man blot pengene 1,90 gange igen, hvis man spiller på Fyr og Flamme, mens man får pengene 1,95 gange igen hos Danske Spil. Tallene er opgjort fredag klokken 16.

Hvis det ikke bliver duoen, føler bookmakerne sig overbeviste om, at det bliver to andre duoer, der kan løbe med sejren.

Læs også
Dansestjerne skal være med i revy næste år
Læs også
Dansestjerne skal være med i revy næste år

The Cosmic Twins med sangen "Silver Bullet", giver 2,80 hos Unibet og 3,80 hos Danske Spil, mens Chief 1 og Thomas Buttenschøn giver 3,50 hos Danske Spil og 4,50 hos Unibet.

Sangene er allerede udgivet på streamingplatforme, og radiokanaler har også haft mulighed for at afspille dem.

Her skiller især Chief 1 og Thomas Buttenschøns sang sig ud. Den er blevet afspillet 130 gange på P4 og P5, mens eksempelvis The Cosmic Twins blot er afspillet to gange på P5.

Den mest lyttede til på Spotify er Fyr og Flammes "Øve Os På Hinanden" med over 167.000 afspilninger.

Melodi Grand Prix 2021 sendes lørdag klokken 20.00 på DR1 og DRTV.


Nyhedsoverblik