Boligsøgende får hjælp på mobilen

Slagelse Kommune har udgivet en ny app, som skal gøre det lettere for borgere og tilflyttere at finde at finde en bolig

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

"Find Bolig i Slagelse Kommune" er navnet på en ny app, der skal hjælpe boligsøgende i Slagelse Kommune.

Slagelse er den første kommune i Danmark, der samler alt omkring boligsøgning i en app, skriver kommunen i en pressemeddelelse. 

Svært at få overblik i dag
- Leder man efter en bolig i et bestemt geografisk område, skal man enten vide hvilke boligforeninger, ejendomsmæglere eller andre muligheder der findes, eller man skal søge forskellige steder på internettet. Men en søgning på internettet giver ikke altid et godt overblik. Med app’en ønsker vi at samle alle informationerne ét sted, så det bliver nemmere at finde en bolig, fortæller projektleder Sabrina Spangsdorf, Center for Vækst og Bosætning i Slagelse Kommune.

App’en indeholder oversigt og links til lokale ejendomsmæglere, huse til salg, boligforeninger, ledige kommunale parcelhusgrunde samt selvbetjening, hvor man digitalt kan melde flytning.

App’en er gratis og kan downloades fra App Store og Google Play.

Den er designet til alle smartphones, der er baseret på styresystemet IOS eller Android.


Nyhedsoverblik