Børnehavebørn øver sig i cykelfærdigheder - styrker både motorikken og modet

Slagelse Kommune har indgået et samarbejde med Dalmose Street Sport for at skabe gode cykelvaner hos børn i en tidlig alder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var fart over feltet hos børnehavebørnene fra Birkelunden i Slagelse onsdag formiddag.

Alle havde spændt cykelhjelmen og sat sig i sadlen. På parkeringspladsen foran børnehaven var der nemlig blevet sat nyt legetøj op, og det krævede lidt mere mod end normalt.

- De kommer ud for nogle rumleriller, ramper og slalombaner. Det udfordrer dem på alle sanserne, forklarer Sebastian Jensen, der er formand for Dalmose Street Sport.

Sebastian Jensen mener, at cykelbanen styrker børnenes motorik og mod.
Sebastian Jensen mener, at cykelbanen styrker børnenes motorik og mod. Foto: Jesper Sandbirk - TV2 ØST

Som optakt til at verdens største cykelløb Tour De France cykler i Danmark til sommer, har Slagelse Kommune indgået et partnerskabssamarbejde med Dalmose Street Sport. Det har de gjort for at skabe gode cykelvaner for børnene i en tidlig alder.

- Vi har dels gjort det for at skabe noget opmærksomhed på verdens største cykelevent, men vi har også gjort det, fordi vi gerne vil styrke motorik og bevægelse blandt børn i Slagelse Kommune. Det kan man gøre på de her små løbecykler, fortæller idrætskonsulent ved Slagelse Kommune Signe Vig Jensen.

Slagelse Kommune har arrangeret cykelevents i syv børnehaver.
Slagelse Kommune har arrangeret cykelevents i syv børnehaver. Foto: Jesper Sandbirk - TV2 ØST

Cykelevents i syv børnehaver

Det er heller ikke kun børnene i Birkelunden, der skal prøve kræfter med de to hjul. I alt er der arrangeret cykelevents i syv forskellige børnehaver i Slagelse Kommune.

- Det er utrolig vigtigt i forhold til at få noget mere bevægelse ind i børnenes hverdag og også ind i institutionerne, forklarer idrætskonsulenten.

Læs også
Storebæltsbroen lyser gult under Tour de France
Læs også
Storebæltsbroen lyser gult under Tour de France

Der gik da heller ikke lang tid før, at børnene havde styr på de to hjul og næsten uhindret kunne stryge igennem forhindringer. Netop det var også lige præcis formålet med dagens arrangement.

- Vi styrker jo motorikken og balancen og modet ikke mindst, så de kan lære at færdes mere sikkert ude i naturen og i trafikken, lyder det fra Sebastian Jensen.

Signe Vig Jensen forklarer, at de også forsøger at skabe opmærksomhed på Tour De France, som til sommer cykler i Danmark.
Signe Vig Jensen forklarer, at de også forsøger at skabe opmærksomhed på Tour De France, som til sommer cykler i Danmark. Foto: Jesper Sandbirk - TV2 ØST

Børnene var også ganske tilfredse med, at der både var fart og forhindringer på dagens program. Og der herskede ingen tvivl om, hvad det sjoveste var.

- At køre hurtigt, siger Emil Rasmussen.


Nyhedsoverblik